Skoleleder vil have fokus på lærernes kvaliteter

Undersøgelsen 'Effekter af specialundervisningen' fra 2009 bekræfter, at lærernes dygtighed og kendskab til specialundervisning er afgørende for elevens udbytte af specialundervisningen, skriver skoleleder Karl-Åge Andreasen fra Ordblindeinstituttet i det nye nummer af Nyt om Ordblindhed.

Men specialpædagogik er først vendt tilbage til læreruddannelsen i 2007 efter 25 års fravær, og i kommunerne har der på grund af små midler til efteruddannelse opsamlet sig et kolossalt uddannelsesefterslæb.

"Alligevel er der meget fokus på selve omfanget af specialundervisningen. Klagesagerne går for eksempel altid på antallet af ugentlige timer. Jeg har aldrig set eller hørt om en klagesag gående på indhold og lærerkvalifikationer, selv om det er indlysende, at færre timer med den helt rigtige og målrettede indsats må være at foretrække frem for flere timer, hvor læreren ikke er i stand til at nå eleven effektivt og præcist", skriver Karl-Åge Andreasen.

Læsevejledere rækker ikke

Ifølge bekendtgørelsen om specialundervisning skal lærerne have tilegnet sig de fornødne forudsætninger gennem særlig uddannelse. Men vendingen 'særlig uddannelse' kan tolkes.

Undervisningsministeriets ulyst til at fastlægge konkrete uddannelseskrav til specialundervisningslærerne hænger sammen med en forventning om, at kommunerne vil stille et økonomisk modkrav, mener Karl-Åge Andreasen og afviser, at det rækker med læsevejledere til alle skoler.

"Læsevejlederen har sin hovedvægt på den almindelige læseundervisning. Specialunderviseren skal kunne mere endnu, nemlig omsætte en udredning til en individuel handleplan, hvor valg af indhold, metoder og materialer skal tages ud fra nøje specialpædagogiske overvejelser".

Alt for ofte er specialundervisning blot mere af det, eleven allerede har prøvet, mener Karl-Åge Andreasen.

"Den skal være noget helt andet, og det kan kun sikres med de rette lærerkvalifikationer", skriver han i Nyt om Ordblindhed