Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoleleder kørt ned af mor til elev

Moren til en elev på Kroggårdsskolen i Næsby ved Odense kørte torsdag morgen skolens leder ned, da han ville gøre hende opmærksom på, at hun havde benyttet personalets parkeringsplads. Skolelederen er ikke i tvivl om, at det var bevidst.

Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
Start debatten
19. februar 2010, kl. 11:05

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg er ikke i tvivl om, at hun så mig, og helt bevidst kørte mig ned", siger skoleleder Steen Christian Knutzen til Fyens Stiftstidende.

Skolen har gennem længere tid haft problemer med, at forældre benytter personalets parkeringsplads, når de sætter eleverne af om morgenen. Derfor har skolen valgt at forbyde indkørsel til parkeringspladsen.

"Fordi det er til fare for børnene, har vi sat et skilt op med indkørsel forbudt, men det er der desværre nogen, der ikke respekterer", siger Steen Christian Knutzen til avisen.

Påtale mandag morgen

Skolelederen har derfor nogle morgener været ude på parkeringspladsen, for at snakke med forældre, der trodser forbudet. Så sent som mandag morgen havde han haft fat i den samme mor.

Steen Christian Knutzen tog på skadestuen, men slap fra episoden med blå mærker og hudafskrabninger. Han har nu meldt sagen til politiet.

Kvinden ringede senere på dagen til skolen for at undskylde.

Tilføjet kl. 13.10

Kvinden: Ikke med vilje

Kvinden har i sin forklaring til politiet afvist, at have påkørt skolelederen med vilje.

"Hun har i sin forklaring til os erkendt, at have ramt ham (skolelederen, red.), men forklarer, at hun kører frem ved meget lav hastighed. Hun ser ham ikke vælte, men fortsætter til sin arbejdsplads. Her går det op for hende, hvad der er sket, hvorefter hun får det meget dårligt, og tager kontakt til skolen for at undskylde. Hun afviser, at det var med forsæt", siger vicepolitikommissær Jan Steen Kristensen fra Fyns Politi.

Kvinden er nu sigtet efter en paragraf i straffeloven, der tages i brug, hvis man ved grov kådhed forvolder fare for andres liv og førlighed.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleleder kørt ned af mor til elev

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS