Skoleleder: Hygiejnereglerne rammer børns umiddelbarhed

"Min bekymring er, at børnene inficeres - ikke af coronavirus, men af vores angst for den", siger skoleleder på Fjelstervang Skole i Vestjylland Peter Ulriksen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Restriktionerne lærer børnene, at alt, hvad de rører ved, potentielt er farligt, at de kan smitte en ven, eller de kan smitte deres bedstemor, mener han. Skolelederen håber, de stramme hygiejneregler ikke skal vare hele skoleåret.

drbs.dk: "Skoleleder bekymret for de mange corona-restriktioner: Et overgreb, hvis det fortsætter hele skoleåret"