Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoleleder anmeldt for at være for åbenmundet om elev

Børns Vilkår har anmeldt en skoleleder i Kolding til politiet, fordi han har fortalt den lokale avis, at en elev har personlige problemer. Børns Vilkår beskylder skolelederen for at udstille eleven, der solgte hash til en kammerat i skoletiden.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
8. maj 2008, kl. 10:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den 14-årige elev går i 7. klasse, og skoleleder Freddie Strøm bortviste hende i en uge, da hun blev grebet i at sælge hash på skolen. Efter at have fortalt JydskeVestkysten om forløbet forklarede skolelederen, at pigen har et hårdt liv.

"Hun har nogle personlige problemer. Hendes familie er ikke så velfungerende, og hun har prøvet at tage amfetamin", lyder citatet, som har fået Børn Vilkår til at gå til politiet.

"Han udstiller jo pigen. Hun har problemer nok i forvejen, men ved at komme med sådan nogle udtalelser til medierne er man i hvert fald sikker på, at alle i lokalområdet ved, hvad det er for nogle problemer, hun har. Det er dybt ubehageligt", siger Peter Albæk, formand for Børns Vilkår, til JydskeVestkysten.

Skolelederen er på kanten af det tilladelige

Skoleleder Freddie Strøm ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser til forvaltningen i Kolding Kommune. Her har børne- og uddannelsesdirektør Ib Hansen haft en samtale over telefonen med Freddie Strøm.

"Der er ingen tvivl om, at han bevæger sig på kanten af det tilladelige, så jeg har benyttet lejligheden til at indskærpe retningslinjerne for tavshedspligten. Vi er en lærende organisation, så når der opstår den slags situationer, taler vi om dem", siger Ib Hansen til folkeskolen.dk.

Han vil ikke fortælle, hvordan han ellers vil håndtere sagen med Freddie Strøm.

"Hvis jeg gør det, bryder jeg min tavshedspligt, for der er tale om en personsag. Nu afventer vi, hvad politiet vil sige", siger Ib Hansen.

For Simon Thorbek, lektor i socialret ved Den Sociale Højskole i København, er der ingen tvivl om, at Freddie Strøm har overtrådt sin tavshedspligt, også selv om han ikke nævner pigens navn.

"Hvis man udtaler sig om enkeltpersoner anonymiseret, skal anonymiseringen være så effektiv, at ingen kan regne ud, hvem eleven er. Det kan mange i det her tilfælde", siger Simon Thorbek til folkeskolen.dk.

Første politianmeldelse i 12 år

Ifølge Peter Albæk oplever Børns Vilkår en tendens til, at offentligt ansatte er blevet mere åbenmundede, når det handler om børn og personfølsomme data.

"Den tendens vil vi bekæmpe, for børn har også krav på at blive beskyttet", siger Peter Albæk til avisen.

Det er ikke et billede, man genkender i Kolding, hvor det er første gang i Ib Hansens 12 år som direktør, at han oplever en politianmeldelse mod én af sine medarbejdere.

Heller ikke Skolelederne kender til tendensen.

"Vi hører om nogle få sager, men vi oplever det ikke som et stigende problem. Det er typisk klager over, at oplysninger om en elev går fra skoleforvaltning til socialforvaltning eller fra en kommune til en anden i forbindelse med skoleskift. Det er sjældent, skolelederen har sagt noget offentligt", siger konsulent Karsten Hansen fra Skolelederne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleleder anmeldt for at være for åbenmundet om elev

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS