Effekten af at gå et år i skole er dobbelt så stor som effekten af blot at blive et år ældre, både når det gælder viden og færdigheder, og når det gælder intelligenskvotienten.
»Man udvikles intellektuelt af at gå i skole. Før troede man, at mennesker blev født med en vis intelligens, og den var, som den var, men sådan er det ikke. Hjernegymnastik udvikler«, siger Christina Cliffordson til Sydsvenskan.
Hun har for nylig fået publiceret en artikel i tidsskriftet »Educational Research and Evaluation«. Hun har anvendt data fra svenske elevers præstationer i den internationale matematik- og naturfagstest Timss. Her deltog elever fra tre forskellige svenske klassetrin, 6., 7. og 8. klasse, og ved at kigge på de enkelte børns fødselsdata har hun beregnet forskellen i effekt af henholdsvis bare at være blevet et år ældre og at have gået et år mere i skole. Hun er opmærksom på tendensen til, at nogle elever er kommet senere i skole, netop fordi de havde indlæringsvanskeligheder, og andre er kommet tidligt i skole, fordi de var særligt kvikke, men elevernes fordeling i Timss tyder ikke på, at den problemstilling har ret stor indvirkning.
Christina Cliffordson konkluderer altså, at det har afgørende betydning for elevers præstationer i test, hvor mange år de har gået i skole, og effekten af skolegang er større, jo yngre børnene er. Dermed mener hun, at man bør tage højde for, at svenske børn begynder senere i skole end børn fra andre vestlige skolesystemer, når man sammenligner elevernes score i internationale test af elever med en bestemt alder. Svenske børn starter i obligatorisk grundskole (1. klasse) om sommeren i det kalenderår, hvor de fylder syv år.
Christina Cliffordson: »Methodological issues in investigations of the relative effects of schooling and age on school performance«. Tidsskriftet »Educational Research and Evaluation«. Kan købes på informaworld.com. Se også interview på sydsvenskan.se
Skolegang styrker intelligensen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.