Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoleforestilling om Grønland og hiphop trækker fulde huse

Elever har i april kunnet opleve professionelle dansere i en kombination af inuitkultur og hiphop på Nationalmuseet. Clara Heilmann på 12 var begejstret, og det var hendes lærer Anders Jacobsen også. “De har brug for den slags oplevelser”, siger han.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
29. april 2010, kl. 15:49

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Anders Jacobsen fra Utterslev Skole sprang til med det samme, da han så tilbuddet fra Nationalmuseet om fire skolevisninger af danseforestillingen Ritual.

Nationalmuseet

Skoletjenesten

Museumsundervisning MidtNord

Musko i region Syd

"Som musiklærer får jeg en masse tilbud, og jeg synes, det er utroligt vigtigt, at vi lærere tager imod. Børnene lærer en masse af at komme afsted på den måde", siger han til folkeskolen.dk.

Det skal være sjovt at komme på museum

Forestillingen Ritual er en danseforestilling, hvor to professionelle breakdansere danser en helt ny fortælling, der sammenstiller traditionel inuitkultur med rå hip hop. Nationalmuseet har stillet lokaler til rådighed for truppen Next Zone, og har derfor kunne tilbyde fire gratis forestillinger for skoler.

"Jeg synes, at forestillingen trækker en spændende parallel mellem trommedans og battling i breakdance. Det er en fin måde at få et moderne udtryk i forbindelse med vores grønlandssamling", siger museumsinspektør Gitte Engholm. Hun er selv tidligere lærer, og for hende er det vigtigt, at det er sjovt for eleverne at komme på museum.

"De skal have en sjov oplevelse, når de kommer her. Jeg tror ikke, at vi kal være så bange for, at der altid skal være et stramt formidlet indhold. Hvis vi kan fange deres interesse, så får de en hel masse med hjem".

Nationale test som opvarmning

Der har da også været fin interesse fra skolerne. Der har været fulde huse til de tre sidste forestillinger, og bortset fra et par enkelte drenge, som hellere ville battle med hinanden end følge danserne, var der koncentreret opmærksomhed ved dagens forestilling.

Clara, Sofie og Melissa fra Utterslev Skole var begejstrede.

"Det var rigtig godt. De må have øvet helt vildt meget. Og det var sejt, at det kunne lave baglæns salto", siger Sofie Rossen. Clara Heilmann, som selv er halvt grønlænder, synes også, at danserne gjorde det rigtig godt: "Musikken og lyset gjorde også rigtig meget". Og Melissa Moussa, som selv danser moderne dans var meget imponeret over den måde danserne brugte hinanden og over, hvor simpelt det hele var bygget op, når det nu var så godt.

Klassen skal arbejde med en teaterforestilling, hvor de blandt andet skal bruge bakur fra næste uge, og deres lærer Anders Jacobsen tænker, at de kan lade sig inspirere.

"De har haft nationale test i formiddag, så det var lige ved, at vi ikke kunne komme afsted. Men jeg synes, at vi som lærere har et ansvar i forhold til at få børnene ud og se sådan noget her. Jeg var fuldstænidg målløs over, hvor godt det var, og den slags oplevelser skal børnene have. Nogle gange har vi forberedt en masse inden. Det har vi ikke i dag -der skulle de primært opleve. Det skal ikke kun være faglighed for faglighedens skyld hele tiden".

Skoletjenesten på Sjælland og de to nyoprettede centre Musko i region Syd og Museumsundervisning MidtNord tilbyder løbende arrangementer i samarbejde med museer.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleforestilling om Grønland og hiphop trækker fulde huse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS