"Jeg er meget overrasket over, at vi får afslag. Både jeg og lærerne regnede med, at det var sådan, eleverne skulle til eksamen til sommer", siger skoleleder på Asgård Skole i Køge Jørgen Erik Christensen til Politiken.
Han mener, at prøvesituationen skal afspejle den daglige undervisning, og det gør gruppeeksamen bedst. Og han understreger, at skolen har gode erfaringer med gruppeeksamen, som netop træner det samarbejde, som samfundet efterlyser.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har givet afslag til alle ansøgere, fremgår det af et svar fra ham til uddannelsesordfører Martin Henriksen (DF).
"Det er regeringens holdning, at eksamination og besvarelse skal foregår individuelt, således at det fremgår tydeligt, hvad den enkelte reelt kan, og således, at den enkelte elev altid får en individuel vedøemmelse og en individuel karakter for præstationene ved prøven", skriver ministeren.
Skoleelever får nej til gruppeeksamen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.