På tysk skelner man mellem 'lehren' og 'lernen' og på engelsk mellem 'teach' og 'learn'. På dansk er den forskel blev udvandet. Og dermed bliver hele diskussionen om læringsmål - individuelle eller fælles - også voldsomt forvirrende for lærerne. Det mener dr. pæd. prorektor på UC Syd Alexander von Oettingen. Han har fulgt og deltaget i debatten om individuelle læringsmål på folkeskolen.dk og mener, at en del af forvirringen skyldes, at man ikke tager højde for, at lærere altid står med to mål i klassen.
Lærere: Alt for mange fortolkninger af læringsmål
"Det ene retter sig mod fagets indhold og det stof, læreren skal undervise eleverne i. Det andet handler om lærerens ansvar for elevens læring af stoffet. Når man taler om læringsmål for klassen og for den enkelte elev, så skelner man ikke mellem de to processer, og dermed efterlader man lærerne med forvirring".
Han mener, at nogle politikerne, konsulenter og forskere - ikke nødvendigvis af ond vilje, men måske fordi de ikke ved bedre - forsimpler lærernes opgave i klassen ved at tale om læringsmål for klassen.
"Undervisningsmål for klassen og læringsmål for eleverne er bestemt ikke det samme, og de går ikke op i en højere enhed af, at man sætter dem ind i et it-system. Imellem dem er der en dilemmafyldt og paradoksal spænding. Og det er i det mellemrum, at der er brug for læreren, som kan didaktisere. Teoretisk set er det enkelt, men i virkelighedens verden er det en meget kompleks proces, som kræver tid og overvejelser, og som vi være forskellig hver gang, fordi læreren altid møder den konkrete elev og ikke et abstrakt barn".
Ministeriet: Læreren skal ikke opstille individuelle mål for hver elev
Målstyret undervisning overopheder klasseværelset
Det er kun eleven selv, der kan lære, men læreren forvalter både det lærende barn og undervisningen og skal fange begge kræfter ind i en grundarkitektur.
"Læringsmålstyret undervisning er en kraft, der er rullet hen over skolen med for stor hast. Den har overrumplet lærerne og lagt klasseværelset ned. Lærerne prøver at leve op til systemerne, men det overopheder klasseværelset og fanger ikke den vigtige proces, der ligger i at få de to mål til at gå op i en højere enhed", mener Alexander von Oettingen.
Han har med interesse fulgt diskussionen om, hvorvidt individuelle mål for hver elev er et krav. Han har - ligesom en del lærere - også forstået de hidtidige udmeldinger fra ministeriet og forskningschef Andreas Rasch-Christensen som om, de skulle skrives individuelle mål for alle elever, hvilket han mener ville overbelaste systemet og på ingen måde give bedre undervisning. Han glæder sig derfor over, at det er blevet tydeliggjort, at det ikke er kravet.
Fælles-mål-fadder: Mål for hver eneste elev var ikke intentionen
"Det giver mening, at læreren i et forløb knækker undervisningsmålet ned til, hvilke indholdsmål der skal være på plads, for at man kan gå videre fra det enkle til det mere komplekse og sætter mål for det. Men bagefter skal læreren så gøre sig overvejelser om, hvordan børnene kan lære tingene ved at afprøve, fejle, gentage og gøre sig umage. Problemet er, hvis man tror, at linket mellem første og anden del sker af sig selv i et it-system. Det gør det ikke, og risikoen er, at man mister opmærksomheden på læringen i forsøget på at få undervisningsmålene passet ind i regneark, som i virkeligheden kun er designet til at dokumentere".
Professor: Kritikerne har båret ved til misforståelsen om individuelle mål
Skoleekspert: Talen om læringsmål forsimpler lærerens opgave
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.