Skoledirektører vil knække udgifterne til specialundervisning

"Svarene er ikke entydige og derfor findes der heller ikke lette løsninger. Vi ved dog, at de urolige børn og drenge der henvises til specialundervisning har været i kraftig vækst i de senere år", siger foreningens formand, direktør Per B. Christensen, Næstved Kommune i en kommentar til handlingsplanen om specialundervisning.

Blandt de ti forslag er:

- et større samspil mellem folkeskolens normal - og specialområde.

- efteruddannelse af medarbejdere, så de kan magte de sårbare børn.

- flere tilbud tæt på den lokale distriktsskole

- nye økonomiske incitamenter til skolerne, der fremmer inklusionen.

- nye metoder og nye medarbejdergrupper i folkeskolen, der kan lette lærernes arbejde med de urolige og sårbare elever, sådan som undervisningsminister Bertel Haarder (V) og Socialdemokraterne har foreslået.

Området skal have førsteprioritet

Arbejdet med at sikre systematik og styring af hele området med sårbare børn og unge bør have førsteprioritet på både nationalt og lokalt plan, mener foreningen.

"Det er vigtigt, at der sættes en dagsorden på specialundervisningsområdet, hvor kommunerne ikke kritikløst overlader det til medarbejderne alene at tackle det stigende antal af børn, der er urolige, og som derfor skal have særlig omsorg. At knække kurven på specialundervisningsområdet er en etisk, pædagogisk og økonomisk udfordring, der kalder på tydelig ledelse og engagement. For udviklingen skal vendes", siger Per B. Christensen.

Efteruddannelse skal bringe lærerne på forkant

Et vigtigt element er efteruddannelse af ledere og medarbejdere på området. Et mål kunne for eksempel være uddannelse i specialpædagogik af 10 til 15 procent af lærerne, så de kan indgå med en særlig synsvinkel i de etablerede teams i skolen.

"Alle lærere skal have så meget viden, at de ved, hvornår de skal spørge, og hvad de skal spørge om. Medarbejderne skal kunne hente rådgivning og konkret hjælp hos personer i lærerteamet eller i skolens resursecenter, hvor der findes personer med en udbygget viden i forhold til specialpædagogik", hedder det i oplægget, som fortsætter:

"Og for disse nøglepersoner skal der gennem netværk, supervision, løbende opdatering og efteruddannelse sikres, at den nyeste viden finder vej til praksis. I dag går der for lang tid før ny viden anvendes i praksis på børneområdet i kommunerne. Vi skal være på forkant med udviklingen ikke på 'bagkant'".

Foreningen foreslår, at Undervisningsministeriet afsætter penge til den målrettede efteruddannelse af lærerne.

Erfaringer skal analyseres og evalueres

Der er også behov for at få beskrevet forskellige modeller, hvordan opgaven med specialundervisning kan udlægges helt eller delvist til skolerne, så resursen ikke først udløses, når eksklusionen er en realitet, mener børne- og kulturcheferne.

"Erfaringer fra kommuner og skoler, hvor opgaven har været udlagt, skal analyseres og evalueres. For at sikre videndeling og udvikling på området er det afgørende med samarbejde på tværs af skoler og kommuner.

Samtidig er det vigtigt at sikre, at den enkelte skole ikke kommer til at stå alene med opgaven. En vanskelig opgave løses ikke ved, at den blot sendes videre. Skolen skal have adgang til rådgivning, vejledning og støtte i forhold til de enkelte børn, til udvikling af organisationsformer, til

kompetenceudvikling, til etablering af netværk og så videre".