"Det er rigtig set, at BUPL og DLF nu retter fokus mod børnene i stedet for faglig magtkamp. Der er ingen tvivl om, at samarbejdssignalerne fra de to fagforeninger vil fremme mange gode projekter på skoler og i børnehaver", siger formanden for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen i en pressemeddelelse.
"Et godt samarbejde vil styrke den samlede faglige indsats overfor børnene. Ikke mindst vil der være store muligheder for at udnytte de to faggruppers mangesidede kompetencer i indskolingsdelen. Børne- og Kulturchefforeningen ser derfor frem til den kommende erklæring fra BUPL og DLF, der skal skitsere, hvordan der skal samarbejdes. Den vil virke som en katalysator for samarbejdet på børneområdet, både hvad angår fritids- og undervisningsdelen", skriver Per B. Christensen.
Skoledirektører glade for nye toner mellem DLF og BUPL
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.