Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skolechef tager samtaler med Stensved-lærere

Langebæk Kommune afviser fortsat anbefalingen om at fjerne et antal såkaldte stærke lærere fra Stensved Skole. I stedet vil den nyansatte skolechef Jesper Kjærulff mødes med samtlige lærerteam. Lærerne har fuld tillid til den model.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
24. september 2004, kl. 12:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jesper Kjærulff går til samtalerne med den holdning, at lærerne selv har løsningen på deres problemer.

"Jeg vil gerne have lærerne til at undre sig over hinanden for at få den enkelte til at tænke over sin væremåde. Målet er ikke, at en lærer skal angribe sin kollega. Omvendt skal kollegaen heller ikke forsvare sig. Men jeg er nødt til at få et dybere indblik i skolens kultur, hvis jeg skal støtte lærere og ledere i at gøre op med den", siger Jesper Kjærulff.

En konsulentrapport anbefalede for nylig den sydsjællandske landkommune at fjerne en lille gruppe lærere fra skolen. Men politikerne sagde fra starten nej til at drive heksejagt. I stedet har børne- og kulturudvalget netop sagt ja til, at Jesper Kjærulff gennemfører personalesamtaler med skolens årgangsteam og alle øvrige ansatte.

"I en almindelig MUS-samtale kan læreren få fornemmelse af at være en brik i et større skakspil. Ved at mødes med lærerne i grupper kan jeg få dem til at tænke over, hvordan de taler til hinanden, hvordan de arbejder sammen, og hvor loyale de er over for skolen. Giver de for eksempel udtryk for deres holdninger, eller holder de dem tilbage i frygt for at få et hak i tuden? Lever den enkelte op til kollegernes forventninger? Og til ledelsens? Det er den slags spørgsmål, vi skal igennem".

Målet er ikke at udpege lærere, der skal fjernes eller fyres, understreger han.

"Hvis en eller to lærere ikke ønsker at være med i fællesskabet, bliver vi nødt til at bede dem overveje deres fremtid. Men dér er vi slet, slet ikke endnu. Jeg har opholdt mig meget på skolen i de seneste tre uger, og alle steder møder jeg et meget stort ønske om at få løst problemerne. Lærerne vil klart rykke på det", siger Jesper Kjærulff.

Og skolechefen er en mand, som lærerne har tillid til, understreger tillidsrepræsentant Ove Bang Christensen.

"Jesper Kjærulff interesserer sig levende for vores arbejde. Vi oplever ham som åben og imødekommende, når han spørger ind til vores problemer", siger Ove Bang Christensen.

Jesper Kjærulff tiltrådte som skolechef umiddelbart efter, at konsulentrapporten blev offentliggjort for fire uger siden. Men han kender til Stensved Skole i forvejen, da han indtil for halvandet år siden var skoleleder på naboskolen i Kalvehave. I mellemtiden har han haft job uden for kommunen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolechef tager samtaler med Stensved-lærere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS