Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skolechef tager kritik af terapi i skolen alvorligt

Forældre, terapeuter og senest SF's uddannelsesordfører kritiserer Gentofte Kommune for at anbefale øvelser i skolerne, som minder om terapi. Skolechef Jan Hansen vil nu få undersøgt metoderne igen, men selv er han ikke urolig.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
17. oktober 2006, kl. 11:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er stærkt bekymrende, at flere folkeskoler benytter sig af metoder fra psykoterapien i undervisningen. Ikke mindst fordi brug af metoderne kræver et særdeles veluddannet personale, der ved, hvad de har med at gøre. Og det er jo langt fra tilfældet i sagen fra Gentofte Skole", siger SF's uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge. Hun reagerer på, at Gentofte Kommune har udgivet et inspirationshæfte til kommunens skoler med 20 forslag til øvelser, hvoraf nogle er inspireret af metoder fra psykoterapien. På Gentofte Skole har forældrene modsat sig brugen af øvelserne.

Inspirationshæftet fra Gentofte Kommune

Skolechef Jan Hansen mener, at kritikken er overdreven.

"Det her er et inspirationshæfte, som lærerne selv kan vælge, om de vil benytte eller ej. Der er ingen tvang. Og der er tale om velafprøvede metoder, som lærere fra kommunen selv har været med til at udvikle".

Frygt for mobning

Kritikken fra forældre og terapeuter har blandt andet gået på øvelsen 'Ansvarlig, brokker, gæst', hvor eleverne skal bedømme, hvilken rolle de selv og deres kammerater spiller i klassen. Den type øvelser foruroliger også uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge.

"Det kan være et skråplan at benytte sig af metoder fra psykoterapien, hvor man tvinger elever til at sætte negative mærkater på dem selv og deres klassekammerater. Man risikerer derved at medvirke til en mobbekultur, hvor nogle elever har 'de rigtige egenskaber', mens andre har 'de forkerte'", siger hun.

Jan Hansen er ikke urolig for, at kommunens anbefalinger kan have negative konsekvenser, men han tager kritikken alvorligt.

"Lærerne har jo en helt anden tilgang end terapeuterne, og det foregår langt mere frivilligt i skolen. Men man skal aldrig blive for klog til at lytte til kritik, så selvfølgelig vil vi gå ind og se på, om der er ny viden, som gør, at vores erfaringer ikke længere holder. Vi evaluerer hele tiden, og det vil vi blive ved med".

Jan Hansen vil nu kontakte kommunens skoleledere for at få at vide, hvor mange steder man har benyttet sig af de kritiserede metoder, og hvilke erfaringer lærerne har haft med øvelserne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolechef tager kritik af terapi i skolen alvorligt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS