Skolebyggeri

Af Ole V. Neerup, Steen Palsbøll, Peter Vig Jensen, Jakob Brøndsted

71 sider, 109 kroner

Skolens rum 2, Hæfte 6

Af Maj-Britt Berndtsson, Anette Børger, Ole Aarsdal, Elisabeth Ravnkilde Jensen, Bodil Olesen

47 sider, 89 kroner

Serien: Skolebyggeri og skoleindretning

Kroghs Forlag

Økonomiske midler til skolebyggeri er på vej, og som det fremgår af forordet til serien 'Skolebyggeri og skoleindretning', har stat og kommune afsat cirka tre milliarder til nybyggeri og opdatering af folkeskoler. Forfatterne konstaterer tørt: 'Hvis denne investeringstakt opretholdes gennem mere end et årti, vil den gældende skolelovs 20-års-fødselsdag i 2013 med lidt held kunne fejres i tidssvarende fysiske rammer'.

Serien er planlagt til at rumme i alt ni hæfter, hvoraf hæfte 1 og 2 er udkommet. De blev anmeldt i Folkeskolen nummer 33. Just udkommet er hæfte 3 om nybyggeri og hæfte 6 om indretning af faglokaler.

I hæfte 3 med titlen 'Planlægning og gennemførelse af nybyggeri' ses på helheden og processen omkring skolebyggeri med henholdsvis skoleleder- og arkitektbrillerne på. At det er svært at tænke skolerne indrettet anderledes, viser blandt andet dette citat fra skoleleder Ole Villum Neerup, Stege Skole: 'En oprindelig tanke om kombinerede faglokaler/laboratorium/værksteder måtte opgives, og faglokalerne blev indrettet ret traditionelt'. Ole Villum Neerup kommer ikke nærmere ind på hvorfor, men til sidst i artiklen skriver han, at ved nybyggeri skal der bruges megen tid på at beskrive den pædagogiske praksis og oversætte den til byggeprogramsprog - måske var det bedre at beskrive den pædagogiske vision, hvis man vil have nybyggeriet som medspiller i omsætning af pædagogisk vision til pædagogisk praksis.

Peter Vig Jensen, Torstorp Skole, beretter også om en diskussion af faglokaler, der resulterede i, at faglokalerne blev placeret uden klar pædagogisk profil på grund af, som han skriver: '. . . tanken om fagenes grundlæggende færdigheder var dybt forankret i lærerne'.

Bedre held med skolebyggeri i en ny form fremgår det af beskrivelserne af Trekroner Skole og Utterslev Skole begge skrevet af arkitekter, henholdsvis Steen Palsbøll og Jakob Brøndsted. Måske er tanken om fleksible læringsmiljøer med fællesrum, basisrum samt værksteds- og praktisk-musiske områder lykkedes for dem, fordi der ikke har siddet en gruppe lærere etableret i faggrupper og besluttet, hvordan et fremtidens lokale til billedkunst, sløjd og så videre ser ud.

Hæfte 6 'Skolens rum 2' tager netop fat på diskussionen om faglokaler ud fra erfarne faglæreres synspunkt. Maj-Britt Berndtsson åbner hæftet med et fagområde, der består af flere fag - nemlig naturfagsområdet. Hun problematiserer fordele og ulemper ved at have et område til flere fag, altså fysik, kemi, biologi og geografi. Hun peger også på vigtigheden af at bruge naturen uden for lokalet og inspirerer til at etablere naturfagshaver.

Sløjd, hjemkundskab, håndarbejde og billedkunst er hver selvstændige fag, der ifølge de fire skribenter skal have eget lokale. Hver artikel giver inspiration til fremtidens fagfaglighed og opliner krav og forventninger til et fremtidigt faglokale inden for deres område.

Nyt skolebyggeri rammer virkelig ned i den vigtige diskussion om nyt læringssyn og læring i fleksible læringsmiljøer og så fagfagligheden. Noget kunne tyde på, at det spændende nye skolebyggeri er bedre tjent med, at vi lærere ikke har for meget indflydelse, for så kan de fysiske rammer let ende med at blive en smukkere udgave af den skole, som vi har kendt i mere end 100 år - i stedet for at blive en medspiller i skoleudviklingen.

Dorte Olsen