Partier vil have krav om skolebibliotek på alle skoler

"Politik i børnehøjde" kaldte Alternativets Helene Brydensholt det, da Folketinget fredag førstebehandlede lovforslaget om at droppe betegnelsen 'Pædagogisk Læringscenter' og genindføre 'skolebibliotek'.

Og man kan godt kalde det, at det nu bliver simpelt og enkelt, bekræftede Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen:

"Men man kunne også sige, at det er kæmpestort skridt, fordi vi dermed atter bliver en del af 2500 års europisk kulturhistorie. For bibliotek er jo et græsk ord, og det var grækerne, der for alvor forfinede bogsamlingerne."

Samtlige partier på borgen er klar til med begejstring at stemme ja til at sløjfe PLC-betegnelsen, som et bredt flertal indførte med folkeskolereformen i 2014.

Men undervisningsordfører for Danmarksdemokraterne Susie Jessen vil gerne lige rette op på én ting mere fra dengang:

"Jeg kan jo huske, da jeg gik rundt på biblioteket på Rolloskolen i Faxe og kiggede efter den der bog, jeg havde udset sig. Jeg kan huske, hvordan skolebibliotekaren udfyldte en seddel, vi skule lægge i omslaget og aflevere den igen efter en måned. Det var meget mere fysisk dengang, vi skulle slå op i en geografibog for at finde ud af, hvor det land, vi skulle skrive projekt om, lå henne - og den var ofte ret klistret at røre ved, for der var mange børnehænder, der havde haft fat i den," sagde hun.

"Og så har jeg fået kigget i baggrundsmaterialet til lovforslaget, hvor det beskrives, at der i dag ikke findes fysiske biblioteker på alle skoler, fordi man dengang i 2014 fjernede lovkravet om et skolebibliotek, ligesom man fjernede kravet om en læreruddannet skolebibliotekar - og det mener jeg rent ud sagt, at der bør være på alle skoler," sagde Susie Jessen og indbød andre partier til at bakke op.

Ret vildt, at der er skoler uden bibliotek

"Det er ret vildt, at der stadig er skoler, der ikke har et skolebibliotek," lød det fra De Radikales ordfører Lotte Rod.

"Jeg har spurgt ministeren, hvad det ville koste og kræve at indføre det, men det vil regeringen ikke," sagde hun.

Ordfører for regeringspartiet Moderaterne Rasmus Lund-Nielsen medgav dog i en ordveksling med Susie Jessen, at skolebiblioteker på alle skoler kunne være en vej mod målet om at give alle elever en bedre tilgang til fysiske bøger.

Og hun spurgte også børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye:

"Skulle vi ikke se også at sikre fysiske skolebiblioteker på alle skoler?"

"Jeg oplever, at mange skoler gør rigtig meget ud af skolebiblioteket, fordi de ser det som en central funktion, men jeg synes, vi skal overveje, hvor mange skal-bestemmelser, vi skal have i folkeskoleloven, for der mange små skole ri landdistrikterne, som har svært ved at opretholde sig selv, hvis de skal have den perlerække af faciliteter, som vi havde i min folkeskole. Ellers skal vi i hvert fald også have en mulighed for at give dispensation," svarede ministeren.

Susie Jensen efterlyste i det mindste et overblik over, hvor mange skoler der har fysiske skolebiblioteker i dag, og det er meget relevant, medgav Mattias Tesfaye, som også gav hende ret i, at adgangen til fysiske bøger er vigtig for læring:

"Men hvis det rigtig skal have betydning, skal der også være en bibliotekar, og der ved jeg, at nogle skoler samarbejder om at have et bredt udvalg af bøger og en bibliotekar," lød det fra ministeren.