Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skole-vismænd vil have trinmål for samarbejde og kreativitet

Hvis Danmark ikke skal have en ubalanceret skole, når man satser på en top 5 i Pisa, skal der lige så meget fokus på elevernes alsidige udvikling som på den faglige. Derfor foreslår Skolerådets formænd trinmål og evalueringer på den alsidige udvikling.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
11 kommentarer
9. februar 2010, kl. 13:03

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

11 kommentarer

"Efter den evaluering af arbejdet med elevernes alsidige udvikling, som Evalueringsinstituttet har lavet, sidder man tilbage med det indtryk, at mange famler noget, når det gælder elevernes alsidige udvikling og hvordan man lige kvalificerer og systematiserer arbejdet med den", siger Jørgen Søndergaard, der er formand for Skolerådets formandskab. Formandskabet er en slags vismænd på grundskoleområdet, som rådgiver undervisningsministeren.

Formandskabets beretning og referat af dagens møde i Skolerådet kan hentes her

Formandskabets beretning

Det nye Faghæfte 47 om elevernes alsidige udvikling

Formandskabet anbefaler i dag i sin årsberetning, at man indfører trin- og slutmål for elevens alsidige udvikling, så der er tydelige mål for progressionen. Formandskabet foreslår, at man fastsætter trinmål for 3., 6. og 8. klasse. Dernæst skal der udvikles et evalueringsværktøj, så man kan følge, om eleverne når trinmålene, og her foreslår formandskabet, at det sker i forbindelse med projektforløb i 3., 6. og 8. klasse. Lærerens bedømmelse af projektopgaven skal så deles op i en vurdering af det faglige indhold og en evaluering af de alsidige kompetencer, eleverne har anvendt i deres løsning af opgaven - der skal altså være fokus på både produkt og proces.

Er det tanken, at de projektopgaver skal være nationale og obligatoriske?

"Først skal vi have nogle kloge hoveder til at komme med et bud på, hvad man kan have af mål for elevernes alsidige udvikling på de forskellige trin, dernæst skal vi have udviklet nogle projektforløb, og tredje skridt kunne så være at finde ud af, om man meningsfuldt kan gøre det sammenligneligt", siger Jørgen Søndergaard.

Når de nationale test begynder i næste uge, er der er en række væsentlige dele af fagene, som ikke testes, fordi de ikke er egnede til webbaserede test - for eksempel matematisk problemløsning. Også derfor ser Jørgen Søndergaard projektopgaver på tre klassetrin som et godt supplement til testene - her vil eleverne kunne arbejde med problemløsning, formulering, kreativitet, samarbejde og mange andre af de områder, som testene ikke dækker.

11 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skole-vismænd vil have trinmål for samarbejde og kreativitet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS