Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skole udvider sprogkoncept: Fejrer nu sprogene to gange om året

Oprindeligt var det planen, at Skovvangskolen ville invitere udenlandske lærerstuderende én gang årligt i forbindelse med den Europæiske Sprogdag i september. Men konceptet var så populært, at det nu bliver to gange om året.

Eleverne fra 5. og 8. årgang på Skovvangskolen mødte i sidste uge en række nye kulturer på sprogboder arrangeret af internationale lærerstuderende

Foto: Privatfoto
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
Start debatten
22. marts 2022, kl. 10:30
Start debatten

29 internationale lærerstuderende fra europæiske lande som blandt andet Italien, Tjekkiet, Spanien og Frankrig var sidste efterår med til at fejre den Europæiske Sprogdag på Skovvangskolen i Aarhus med en stribevis af sprogboder i skolens aula.

Det koncept var en så stor succes, at man allerede sidste uge gentog sprogdagen, og denne gang var det endda også med studerende fra uden for Europas grænser, fortæller lærer Rikke Engbo Andersen, der er skolens sprogkoordinator.

”De internationale studerende på Via’s Erasmus+-læreruddannelse, der går på efterårssemesteret, var så misundelige over, at de ikke ville få samme mulighed som dem på efterårssemeteret, at vi valgte at lave endnu en sprogdag. Denne gang var det skolens 5. og 8. årgang, der fik lov til at møde en masse nye sprog og kulturer. Og i år havde vi også studerende med fra Japan og Taiwan”, fortæller Rikke Engbo Andersen og tilføjer, at der denne gang deltog 31 lærerstuderende.

Endnu bedre denne gang

Hun fortæller, at eleverne efterfølgende har fortalt, at dagen var endnu bedre end sidste år.

”De studerende havde lavet meget varierede aktiviteter, hvor eleverne deltog aktivt og engageret. Især den rumænske folkedans var et hit. Eleverne kunne slet ikke stoppe igen. Derudover var der diverse smagsprøver, danse fra Rumænien, Tjekkiet og Spanien, foldekunst fra Taiwan, kryds og bolle på hollandsk, mosaikker fra Spanien, gæt og grimasser på tysk, japanske ‘skydevåben’, østrigsk apfelstrudel og meget mere”, fortæller Rikke Engbo Andersen.

Hun er ikke i tvivl om, at skolens sprogdag giver meget til både elever og de lærerstuderende.

Sådan så det ud, da elever fra 5. årgang dansede rumænsk folkedans Privatfoto

”Eleverne syntes, de havde lært en smule sprog, men mest noget om kultur, og det var spændende at snakke med de lærerstuderende”.

”De lærerstuderende havde også totalt optur. Mange af dem har mest erfaring med yngre børn fra deres hjemlande, så de var lidt nervøse for at skulle stå overfor eleverne fra 8. klasse. Men efterfølgende var de meget begejstrede for, at 8. klasserne bare havde været supersøde, danset og snakket og været med på det hele”.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skole udvider sprogkoncept: Fejrer nu sprogene to gange om året

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS