Skole og Samfund: Afbureaukratisering rammer eleverne

Afbureaukratiseringsudvalget foreslår, at man forenkler reglerne, så en skoleleder ikke altid behøver indhente en vurdering fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, inden han fritager en elev fra obligatoriske test og prøver, eller indstiller eleven til specialundervisning. Det kræver dog, at forældrene er enige.

Men forældreorganisationen Skole og Samfund frygter, at elever med indlæringsproblemer fejldiagnosticeres, for eksempel at ordblindhed ikke opdages i tide. For selv om forældrene kan forlange en vurdering fra PPR, inden deres barn får specialpædagogisk bistand, så forudser Skole og Samfund, at mange vil blive udsat for et pres om ikke at kræve en udredning, eller at de ikke er tilstrækkelig opmærksomme på muligheden.

PPR-vurdering skal være fremadrettet

Skolelederne peger på, at der som regel er et udvidet og konstruktivt skolehjemsamarbejde med elevgruppen, og at skolelederen træffer beslutningerne i samarbejde med forældrene.

Skole og Samfund kan da også godt acceptere, at det nuværende krav om en PPR-vurdering forud specialundervisningen, erstattes af en regel om, at den skal foreligge inden for en bestemt frist efter, at specialundervisningen er sat i værk, for eksempel tre 3 måneder.

En PPR-vurdering skal i sin natur være fremadrettet, da den skal munde ud i en rådgivning til skolen, understreger Børne- og Kulturchefforeningen og tilføjer, at en efterfølgende vurdering meget nemt kan få karakter af en slags kontrol, og det er ikke en PPR-opgave.

Ventetider hos PPR skal bringes ned

Skole og Samfund foreslår, at ventetiderne hos PPR bliver nedbragt. Det bakker Danmarks Lærerforening op.

DLF peger på, at de økonomiske problemer, der er årsagen til, at mange kommuner har lange ventetider hos PPR, og at mange skoler ikke kan yde den optimale undervisning for alle elever, ikke gøres til et bureaukratisk problem.

Danske Handicaporganisationer, DH, er bange for, at det bliver for let at fritage elever fra test og prøver, for det er organisationernes erfaring, at snittet lægges alt for lavt med hensyn til, hvilke børn, lærere, skoleledere og andre forventer, tager test, prøver og skriver opgaver. Organisationerne er derfor stærkt kritiske over for undtagelses- og fritagelsesbestemmelser.

KL støtter, at elever der modtager specialundervisning, så vidt muligt gennemfører prøver og test. Men KL bakker op om, at det ikke altid skal være nødvendigt at inddrage PPR, når en elev skal fritages eller henvises til specialundervisning i tæt tilknytning til almenundervisningen.

Foretrukne modeller

KL, Børne- og Kulturchefforeningen, DLF, Skolelederne og pædagogernes fagforening BUPL foretrækker den model, hvor skolelederen kan undlade at indhente en forudgående pædagogisk-psykologisk udtalelse, når en elev skal aflægge prøve på særlige vilkår, fritages for test og prøver eller henvises til specialundervisning, hvis skoleleder og forældre er enige om skridtet.

For DLF er det en forudsætning, at det bliver et krav, at der efterfølgende skal indhentes en pædagogisk-psykologisk udtalelse hurtigst muligt. Det samme er tilfældet for DH, som peger på, at vurderingen skal medvirke til justeringer eller mere fundamentale ændringer af den indsats, der er sat i gang. Men KL er imod, at det skal indhentes en vurdering efterfølgende.

Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederne kan støtte modellen, hvor det ikke er nødvendigt at få en pædagogisk-psykologisk udtalelse for at fritage en elev for undervisning i et eller flere fag. Det kan hverken DLF, Skole og Samfund, Danske Handicaporganisationer eller BUPL gå ind for.