Skole og Forældre vil have konkrete mål for dannelse

Vi er som samfund blevet for enøjede. I en årrække har fokus været på kompetencer og færdigheder på bekostning af dannelsen. Og den bevægelse er blevet forstærket med folkeskolereformen, hvor elevernes progression i de nationale test i læsning og regning er blevet den afgørende succesindikator for skolen. Den tendens er foreningen Skole og Forældre kritisk overfor, og derfor vil de have større fokus på dannelse.

"Vi måler jo på meget mere, end vi tidligere har gjort. Og vi måler færdighederne, fordi det er let at måle", siger Mette With Hagesen, der er formand for Skole og Forældre. Foreningen holdt i weekenden landsmøde og her blev det vedtaget, at foreningen vil sætte fokus på dannelse:

"Vi har glemt, at formålsparagraffen har en anden del, der handler om, at skolen skal forme eleverne til åndsfrihed og demokrati. Det vil vi gerne have i spil igen, fordi det også er en styrke i vores folkeskole", siger Mette With Hagensen.

DLF, forældre og folkekirke: Magien i undervisningen skal på dagsordenen

Vigtigt med bevidsthed om dannelse

Derfor vil forældrene nu have dannelse tænkt ind i alle undervisningsforløb.

"Der er lavet nye fælles mål for alle skolens fag, men ikke for elevernes personlige og alsidige udvikling. Selvfølgelig kan vi lave mål for det. Det bliver ikke mål, der kan sættes ind i tabeller osv. men mål der viser, at vi arbejder med det. Og at vi udvikler for eksempel børnenes demokratiske forståelse: Indgår de i dialog med de andre, og er de i stand til at danne deres egen holdning ud fra det, som de har hørt i dialogen? Det kan vi selvfølgelig ikke vurdere med tal men via samtale og dialog", siger Mette With Hagensen. Hun er uafklaret i forhold til, om der skal laves nye fælles mål for dannelse. Det handler først og fremmest om at få sat en dannelsesdagsorden i skolernes daglige liv.

"Hver gang vi laver et uddannelsesforløb, skal vi tænke ind: hvordan biddrager det her til elevernes personlige og alsidige udvikling? Og hvordan kan vi få hele formålsparagraffen i spil i det, vi gør. Umiddelbart kunne det være fint med mål, for det giver bevidsthed om, dannelse i alt hvad vi laver. Men det vigtigste er bevidstheden om dannelse, og at det ikke bliver kvantificerbare mål", siger Mette With Hagensen.

Fra målstyring til FORMÅLstyring

Subjektive vurderinger

Forældrene lægger også op til, at det skal være op til eleverne selv at vurdere, hvordan de har klaret målene.

"'Er jeg god til at lytte til andre og indgå i gruppearbejde. Er der forskel på, hvad jeg synes er godt, og det mine klassekammerater oplever'. På den måde bliver det mere subjektive vurderinger med udgangspunkt i det eleven oplever, og ikke, hvad vi som voksne omkring eleven synes er godt", siger Mette With Hagensen

Det er nemlig en udfordring, at spørgsmålet om dannelse risikerer at ende i en diskussion af, hvad det er for en dannelse, eleverne skal opnå.

"Vi ender ofte med, at det der for nogle er opdragelse, bliver oplevet af andre som indoktrinering. Fordi vi har forskellige standarter for, hvad der er god og dårlig dannelse. Vores forslag handler ikke om tabeller, men vores fælles samfundsværdier, skoleværdier og personlige værdier. Og hvor går grænsen for, hvornår vi opdrager/indoktrinerer, og hvornår vi skaber frit tænkende mennesker", siger Mette With Hagensen.

Forsker om folkeskolens formål: Læring som livsform

Beskrivelse i stedet for mål

Bjørn Hansen, der er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, er glad for forældrenes ønske om et større fokus på dannelse. For ham er det vigtigt, at dannelsen ikke bliver udskilt fra faget, men at man fastholder, at dannelse skal skabes gennem fagene. I forhold til forældrenes ønske om at sætte konkrete mål for dannelsen, er Bjørn Hansen optaget af, at det sker i forhold til skolens formålsparagraf.

"Vi mener, at det ligger i skolens formålsparagraf, og hvis det er den oversættelse, forældrene taler om, er det jo forhold, der ikke kan måles. Så er det fint at lave en form for beskrivelse, måske ikke som mål - for så bliver det noget, vi skal opnå, og noget vi skal kunne måle og veje. Men vi kan godt lave en beskrivelse, hvor vi beskriver formålsparagraffen og siger, det er det her, som vi taler om, når vi taler dannelse. Det er de her elementer, og det vi skal have ind i undervisningen, og det er det, som elevene skal opleve i deres skoletid, at de får med sig", siger Bjørn Hansen.

Folkeskolens formålsparagraf gennem tiderne

Rapport: Skolelederne har mindre ledelsesrum efter reformen

Ønske: Mindre styring fra forvaltningen

I sidste uge viste en statusrapport, at de kommunale skoleforvaltninger har erobret det ledelsesrum, som egentlig var blevet givet til skolelederne fra statsligt hold. På samme måde har Bjørn Hansen registreret, at forvaltningerne styrer skolerne strammere gennem mål, som ikke har noget med dannelse at gøre.

"På skolen skal man kunne tage den diskussion, og sige: 'det er vigtigt, at vi som lærere også har tid og mulighed for i undervisningen at tilrette de elementer, der skaber dannelsesgrundlaget hos eleverne'. Så der ikke kun bliver fokuseret på de faglige mål. Det er et signal, der både er til den lokale skoleleder, men også til en forvaltning, som, vi oplever, sætter flere og flere mål for skolerne om bestemte dele, skolerne skal arbejde med", siger Bjørn Hansen.