Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skole for kvikke børn står foran lukning

Kun seks uger efter åbningen tyder alt på, at en skole i Odense for børn med særlige forudsætninger snart bliver nødt til at dreje nøglen igen. Det sker i kølvandet på, at søsterskolen i Søborg har fyret initiativtageren.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
25. september 2006, kl. 12:14

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Med en lukning i Odense står forældrene til at miste 28.500 kroner, som de har skudt ind i skolen. Og børnene - hvoraf mange har haft en vanskelig skolegang på grund af deres specielle forudsætninger - skal igen skifte skole.

Fyens Stiftstidende

Ifølge Fyens Stiftstidende vil Undervisningsministeriet ikke støtte skolen økonomisk, fordi den har overskredet adskillige tidsfrister for ansøgning. Og Odense Kommune afviser kategorisk at give støtte til en skole, som ministeriet har givet afslag.

Skolen i Odense er etableret på initiativ af Pernille Buch-Rømer. Hun er mor til to særligt begavede børn og oprettede for to år siden landets første Mentiqa-skole i Søborg ved København. Herfra blev hun for nylig fyret som leder med den begrundelse, at hun var en dårlig administrator. Hun er også ansvarlig for, at ansøgningerne til Undervisningsministeriet ikke er sendt til tiden.

Det mistede tilskud udgør cirka 45.000 kroner pr. elev pr. år, og da skolen har 24 elever indskrevet, mangler der omkring en million kroner årligt. Penge, som blandt andet skulle bruges til at betale de over 50.000 kroner, som det ifølge dokumenter, Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i, koster om måneden at leje lokalerne på 1.200 kvadratmeter lige ved Magasin i centrum af Odense.

"Det er en fantastisk ulykkelig situation, men vi vil fortsætte arbejdet med at få skolen til at hænge sammen. Vi er nødt til at få fat i nogle private bidragsydere. Fyn har ikke et tilbud, der kan rumme de her børn, så det er tvingende nødvendigt, at skolen fortsætter", siger skolens næstformand, Søren Storm Kastrup, til avisen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skole for kvikke børn står foran lukning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS