Nogle bøger er vanskeligere at anmelde end andre. Som nu denne her.
Jeg har læst den. Tre gange. Og jeg fatter stadigvæk ikke en brik.
Bogens idé - i det omfang man kan tale om en sådan - er en række gåder, der indgår i noget, der skal ligne opklaringen af et kriminalmysterium. Anagrammer og kryptogrammer og sætninger, der kan læses både forfra og bagfra, og den slags. Øvelsen resulterer her i bogen som oftest i udsagn, hvis fortolkning ender et godt stykke ude på overdrevet. Nogle af gåderne ser ud til at stamme fra et amerikansk vittighedsblad, så oversættelsen kræver en hel del forklaring. Men så har man jo den at fylde på siderne.
Der er også nogle sider af en tegneserie. Den indgår vistnok i handlingen.
Bogens detektivbørn er omkring tolv år, og det plejer at være et signal om målgruppe. De fleste tolvårige, jeg kender, vil sagtens kunne fjolle rundt uden at have denne bog at støtte sig til.
Skøre skurke og volapyk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.