Af Lene Bagger
Læseværkstedet
Blå serie, fortsætter niveau
69 sider, 97,50 kroner
Familiefølelser, lydbog
Indtalt af Tine Eiby
78 minutter, 237,50 kroner
Special-pædagogisk forlag
Romanen er udformet som et brev til en brevkasse. Katja spørger en brevkasseredaktør til råds: Skal hun blive i sit ægteskab eller forlade sin mand?
Katja har giftet sig ind i en familie, hvor en tyrannisk mor, Gurli, dominerer alt og alle. Gurlis børn, inklusive Katjas mand, skal sætte alt til side for at hjælpe deres mor igennem langvarige kriser, der bliver mere og mere permanente.
Vi hører ikke brevkasseredaktørens svar, men læseren får næppe svært ved at besvare 'henvendelsen'.
Historien er godt fortalt. Den starter i den rene idyl med en kærlighedshistorie imellem to unge mennesker. Familiesammenholdet skildres i starten forholdsvis positivt, men efterhånden optrappes Gurlis ødelæggende indflydelse på børnene og deres omgivelser.
Indlæsningen er god. Lydbåndet er indtalt i moderat tempo. Velegnet til bog plus bånd-læsning.
Bogen anbefales til specialundervisning af unge og voksne.
Tove Kettner Heiberg
Skønlitteratur, specialundervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.