Af Ove Andersen
143 sider, 178 kroner
Storgaard Outlet, telefon 9738 2780
At skrive skønlitteratur ud fra historiske kilder er et dristigt forehavende, men i denne bog falder det heldigt ud. Profeten Muhammads liv og gerninger skildres i god overensstemmelse med tilgængelige kilder, og hvad mere er: det gøres i et sprog og en fortælleform, der gør den anvendelig også uden for den religiøse sammenhæng, som forfatteren har tænkt sig. Sært nok peger forfatteren i sit forord ikke på bogens muligheder som skønlitteratur, men udtrykker håb om, at den kan finde anvendelse i undervisningen i religion og samfundsfag. Religion: Ja, afgjort. Samfundsfag: Nej, i dette fag er læsning af skønlitteratur ikke en af de centrale metoder.
Der er altså ingen grund til, at forfatteren prøver at undskylde, at han simpelt hen har skrevet en god og spændende ungdomsroman. Og med det lille leksikon sidst i bogen får også den voksne læser hurtigt et overblik over islams centrale personer, steder og begivenheder.
Tonny Hansen
Skønlitteratur, Religion
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.