Af Pierre Boulle
197 sider
Høst & Søn
En bog om anden verdenskrig, skrevet fåår efter afslutningen af denne, kan næsten ikke blive andet end sejrherrernes subjektive historie. Men der er efter min mening ingen grund til at henfalde til selvgod afstandtagen fra tidligere tiders litterære udtryksformer. Denne klassiker, skrevet af en franskmand, har lagt sit niveau et godt stykke over de ensidige heltehistorier, som boghandler, biografer og ikke mindst kiosker blev oversvømmet med, indtil Vietnamkrigen vendte op og ned på vesterlændinges syn på krigsberetninger.
Temaet er moralbegreber og militær idioti, og ikke mindst hvordan disse filtrer sig ind i hinanden, så det er svært at skelne det ene fra det andet.
Historien er tidstypisk for franske fortællinger fra halvtredserne, selv i en bog i denne genre sniger den absurde bølge sig ind: konflikten mellem at opretholde æren - og eget liv - gennem disciplineret arbejde med bygning af en bro, som fjenden vil få afgørende glæde af.
Bogen er en oversættelse af den ubearbejdede franske originaludgave. Anbefales.
Tonny Hansen
Skønlitteratur
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.