Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Skønlitteratur

En lang rejse

Per Birkebæk
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Lars-Henrik Olsen

Illustreret af Claus Rye Nielsen

436 sider, 298 kroner

Carlsen

I romanen 'Dværgen fra Normandiet' (1988) fortalte Lars-Henrik Olsen sin version af historien om Bayeux-tapetets tilblivelse. I nogle år har vi vidst, at Olsen pønsede på en fortsættelse. Den er kommet nu. 'En lang rejse' kalder han den nye roman. Titlen er rammende – i mere end én forstand.

I 'En lang rejse' føres vi gennem et krigs- og besættelseshærget England tolv-tretten år efter slaget ved Hastings i 1066, hvor den normanniske hertug Vilhelm sejrede og dermed overtog England.

Dværgen Turold, Vilhelms eksskjald, der i den første roman designede det tapet, som fire piger syede på i to år i et kloster ikke langt fra Hastings, slipper, på eget initiativ, krigsfangen Ligulf fri, da arbejdet med tapetet er overstået.

Det skulle han aldrig have gjort. Normannerne bliver rasende over, at Ligulf, en ægte dansk jomsviking og en af Vilhelm Erobrerens modstandere fra Hastings, nu færdes frit i et uroligt land, der hader besætterne med de glatbarberede nakker. Resten af romanen handler om Ligulfs flugt for de plageånder, der de første ti år efter slaget ved Hastings holdt ham i lænker, indtil han skulle bruges som historisk konsulent på Bayeux-tapetet.

Dværgen Turold overlever sin overilede handling, bliver smidt ud af klosteret og får i den nye roman kun en lille siderolle, idet forfatteren en enkelt gang bruger ham som fortæller af historier fra historien rundt om på markeder.

'En lang rejse' er virkelig lang. Alt for lang. Historien går i langspin for forfatteren. Selv om vores lille flugtfamilie skal hele vejen fra Sydengland og videre op gennem Midtengland, er 436 sider lige i overkanten. Romanen er ren underholdning over lange stræk med flotte beskrivelser af natur, vejr og vind og årstidernes skiften – og med stærke detaljer fra et smadret samfund med forarmede mennesker, der oven i købet befinder sig midt i et kulturelt vadested mellem vikingernes nordiske mytologi og normannernes og munkenes kristendom.

'En lang rejse' savner nok fundamentalt en komposition og en nuanceret menneskeskildring. Det virker som lidt hovsa, at familiens flugt skal afsluttes ude i Sherwood-skoven hos den Robin Hood-lignende Sir Robert Grenelef og hans folk, sådan cirka tre hundrede år før den virkelige Robin historisk set huserer.

Bogens slutning antyder, at 'En lang rejse' får en fortsættelse – i Danmark. Den behøver, efter min ringe mening, ikke at blive helt så lang. Hvor mange børnelæsere denne her vil få, afhænger i høj grad af den enkelte lærers initiativ og motivation.

Per Birkebæk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skønlitteratur

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS