Af Rune T. Kidde
46 sider, 98 kroner
Modtryk
Adam Stråskæg er en elskelig person, og Rune T. Kidde er en elskelig fortæller. Historien om den lille småfilosoferende mand med den røde næse er en god oplæsningsbog for små elever, som vil nyde at få viderebragt Bedstefar Bobs livsvisdom på de mest overraskende områder - med tilhørende sange, som vi desværre ikke får melodierne til.
Paradisets steder og personer præsenteres med imponerende bogstavrim som flodflyderfisk og lokaliteten Honninghave Hegn. Der er dejligt mange ord og sætninger at smage og øve sig på, når man først har lært det sære univers at kende.
Denne bog og dens forgængere anbefales varmt. Men forfatteren bør måske mindes om, at konceptet nu efter fire bind i samme stil nok har opbrugt sit potentiale.
Tonny Hansen
Skønlitteratur
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.