Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Skønlitteratur

Crazy

Thorkild Borup-Jensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Benjamin Lebert

Oversat fra tysk af Katja Hein

135 sider, 89 kroner

Borgen

'Kom ikke her og sig at ungdommen er sorgløs', siger bogens jeg, identisk med dens 16-årige forfatter. Nej, sorgløse er den flok kostskoledrenge, hvortil jeg'et hører, sandelig ikke. Drengene tumler med store og stærke følelser, som de ikke kan få hold på: Forholdet til samvær og ensomhed, til kærlighed og død, til livets mening - og meningsløshed. Benjamins bekymring gælder forældrene, der lever på skilsmissens rand, og hans eget handicap, en lammelse i venstre side af kroppen. Kammeraterne accepterer dog ganske hans tilstand uden at - det vil sige ved netop ikke at - tage særligt hensyn til den. Meget godt skildres de umodne drenges oppositionstrang, deres eventyrlyst og usikre kredsen om det andet køn. De dyrker alt det, der er 'crazy', opsigtsvækkende, vildt, provokerende anderledes.

En gennemgående handling savnes, opbygningen er iøjnefaldende episodisk. Bogens begrænsning beror dog primært på dens klæbende nærhed. Forfatteren er også bogens hovedperson, hvilket nok giver skildringen autencitet, men ikke giver den frirum. Der er ingen distance til personerne og heller ikke noget sprogligt overskud. Dette i modsætning til nærliggende, ældre paralleleksempler som Salingers 'Forbandede ungdom', Panduros 'Rend mig i traditionerne' og Rifbjergs 'Den kroniske uskyld'.

Bogen hører ikke til dem, der (som de netop nævnte) uhøjtideligt giver ny indsigt i livssammenhænge, men den kan sikkert fange yngre og jævnaldrende drenge, fordi de vil identificere sig med en af bogens seks hovedfigurer. En tysk filmatisering af bogen har netop haft dansk debut.

Thorkild Borup Jensen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skønlitteratur

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS