Af Helle Helmersen
Læseværkstedet, gul serie, begynder 2 niveau
80 sider, 97,50 kroner
Kassettebånd. Er Naja alene?
Indtalt af Githa Lehmann
62 minutter, 212,50 kroner
Special-pædagogisk forlag
I serien 'Læseværkstedet' udgives bøger til unge og voksne med læseproblemer. Bøgerne er indtalt på lydbånd, så det er muligt at læse dem med båndstøtte (bog plus bånd).
'Er Naja alene?' handler om en ung pige, der bliver voldtaget. Det er lidt af en gyser, da voldtægtsmanden efterfølgende udsætter hende for chikane. Det får den kvindelige hovedperson til at bryde sammen.
Beskrivelsen af, hvordan den kvindelige hovedperson selv prøver at klare følgerne af voldtægten ved ikke at fortælle om den til ret mange, virker realistisk. Gyserelementet med en pige, der udsættes for mystiske telefonopringninger og listende trin på trappen, virker knap så realistisk, men det får læseren til at flyve igennem bogen.
Bogen anbefales til målgruppen.
Tove Kettner Heiberg
Skønlitteratur
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.