Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Skønlitteratur

En frygtelig ugerning

Tonny Hansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Hjørdis Varmer

208 sider, 210 kroner

Forum

Netop som man troede, at socialrealismen svandt bort i begyndelsen af 1980'erne, kommer Hjørdis Varmer med en beretning om ufattelig fattigdom, bedsteborgerlig urimelighed og indremissionsk fordømmelse af de svage. Historien er baseret på virkelige hændelser på Holstebro-kanten for under hundrede år siden, hvor klassifikation og udstilling af undermennesker hørte til pensum i den danske folkeskole; fattigfolk var selv ude om, at deres liv var så miserabelt, og de velbjergede og de missionske - der var et vist personsammenfald - lukkede øjnene for social nød, hvis de da ikke ligefrem selv bidrog til at fremme den.

Historien er nøgternt fortalt. Hovedpersonen, der som den eneste overlevede plejemoderens affektdrab af hans hel- og halvsøskende, er fint skildret, knuget af uforløst sorg og skyldfølelse, som han er. Også (den historiske) pastor Sick og (den fiktive) halvokkulte Yrsa lader hun os få et nuanceret indblik i. Derimod tjener det øvrige persongalleri mest som staffage. De har en rolle at spille, og den spiller de sort eller hvidt. For det meste sort.

Børnevennen og socialistagitatoren Peter Sabroe er tegnet ret pompøst og firkantet, han er næsten for god til at være sand. Men det skal indrømmes, at andre vidnesbyrd om hans virke giver det samme indtryk, som Varmer viderebringer.

I modsætning til andre hjerteskærende klassikere som 'Frændeløs' eller 'Onkel Toms Hytte' giver forfatteren os her intet synderligt håb om en rigtig lykkelig slutning. Hun slipper sine personer, hvor de historiske kilder tørrer ind. Det er godt og disciplineret gjort. For elendigheden er som oftest kompromisløs.

Tonny Hansen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skønlitteratur

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS