Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Skønlitteratur

En rejse gennem natten

Steen Brastrup
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Kenneth Bøgh Andersen

148 sider, 199 kroner

Høst & Søn

'Dong!

Én time, én historie, hele den lange nat, min ven.

I rødt blæk har Djævelen dyppet sin pen.

Han har pudset sin sorte glorie.

Det kan være det pure opspind.

Det kan være den pure sandhed.

Hvem ved?

Dong!'

Det lyder som prologen til en Hitchcock-gyser. Det kunne det også være, for i denne novellesamling er der tale om første klasses gys af den mest raffinerede slags.

Samlingen består af seks noveller af forfatteren Kenneth Bøgh Andersen. Vi hører om drengen, der bor sammen med sin alkoholiserede far og savner sin afdøde mor, om manden, der indgår en pagt med Djævelen, om en fødselsdag med skattejagt, om en weekend i et hus i skoven, om søskendejalousi og om en skinsyg ægtemand.

De seks noveller kan læses enkeltvis, men man får mest ud af at læse dem én for én i rigtig rækkefølge. Der er en novelle for hver nattetime, derfor det indledende digt, og på den mest geniale måde har Kenneth Bøgh Andersen spundet historierne ind i hinanden. Således møder vi i glimt hovedpersonen i foregående og efterfølgende novelle. Ondskaben udvikler sig fra at være selve Den Onde til at være en mere diffus og ukonkret ondskab. Hvor de første fortællinger er ren gys, er de sidste så psykologisk raffinerede, at man bliver bange for, at det er en uhyggelig side af virkeligheden, der beskrives. Man er tæt på historien, alt for tæt på denne uhygge.

Kenneth Bøgh Andersen er født i 1976 og debuterede i 2000 med romanen 'Slaget i Caïssa'. Han har med novellesamlingen 'En rejse gennem natten' ikke bare leveret gys og uhygge, men derimod et stykke litteratur af særdeles høj klasse. 'En rejse gennem natten' er en fremragende bog fra en dygtig forfatter, som vi med garanti kommer til at høre mere fra i de kommende år. Jeg medgiver novellesamlingen mine bedste anbefalinger.

Fra 6. klasse.

Steen Brastrup

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skønlitteratur

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS