Skønlitteratur

Af Annette Christiansen

212 sider, 228 kroner

Høst og Søn

Da Maria fra kollektivet 'Sneglehuset' forelskede sig i Khaled fra Algeriet, kastede hun sig med hele sit åbne sinds tyngde ind i et kultursammenstød. Men barrieren skulle nedbrydes og kærligheden have en chance, så hun flytter til Algeriet for at bo hos sin tilkommende svigerfamilie, indtil hun kan blive gift med sin kæreste.

Selv om hun modtages pænt, er det unge par oppe mod svære odds. Ikke blot i form af omverdenens umiddelbare reaktioner, men også på grund af tvivlen om, hvorvidt de kan finde en måde at leve resten af deres liv sammen på, hvor de både kan dyrke hinanden og i tilstrækkelig grad leve op til hver deres vennekreds' og families forventninger.

Bogen skildrer glimrende og medrivende dagligdagen i det kabylske hus med flere generationer af - overvejende - kvinder, som passer hjemmefronten, mens mændene ernærer deres familie ved at arbejde i Frankrig eller Danmark. Desuden får vi et uhyggeligt billede af, hvordan såvel militær som muslimske fundamentalister præger dagligdagen i det mishandlede land - og bogens handling udspiller sig endda i slutningen af 1980'erne, før terroren for alvor satte ind.

Forlaget angiver, at forfatteren selv har været gift med en algerier og været bosat i landet. Dette giver bogen visse selvbiografiske præg, som på plussiden giver sig udslag i en troværdig autencitet, mens hun på minussiden har haft svært ved at stryge elementer, der sikkert har passet på forfatterens virkelighed, men som ikke rigtig finder sin plads i den fiktive historie. For eksempel er det svært at finde begrundelsen for et bulimi-motiv.

Annette Christiansen skriver i et flot og billedmættet sprog og slipper i reglen godt fra det. Men når hun skriver 'Først skulle de spise og drikke. Pirre smagsløgene, lade den bløde ostemasse fylde mundhulen ud, rive brødet over med tænderne som en tigers hjørnetænder i en zebraluns, for til sidst at skylle ned med gærede safter' . . . så har en ostemad og en flaske rødvin med skrueprop vist også fået, hvad den kan trække (side 49).

Trods disse skønhedsfejl kan bogen varmt anbefales til de ældste elever som et meget væsentligt bidrag til integrations- og kulturmødedebatten. Samt som slet og ret lyst- og spændingslæsning.

Tonny Hansen