Skift stil

Erik Harr, ung kommunikationschef i Dansk Sygeplejeråd, har begået en lille, let læst bog om politiske partiers og organisationernes veje ud af stilstand, manglende opbakning og tilbagegang. Med et solidarisk udgangspunkt konstaterer Harr, at centrum-venstre i dag (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) og fagbevægelsen ikke gør det godt nok. Afstanden til almindelige danskere og til organisationernes egne medlemmer er alt for stor.

Skal en folkelig forankring genetableres og politisk magt tilbageerobres, må bevægelserne forstå, at betingelserne for gennemslag i et moderne mediesamfund er radikalt anderledes end tidligere. Det er organisationernes eget ansvar at forstå det og handle derefter. Ikke en borgerlig regerings.

Begrebet Den Vitale Organisation er i den sammenhæng Harrs bud. Den vitale organisation partiet eller bevægelsen skal være levende og åben, men det kan den kun blive, hvis kommunikationen er i orden. På to måder. Selve organisationen skal bygge på en grundlæggende kommunikationsforståelse, en kommunikationskultur, som Harr kalder det. Dertil kommer den udadvendte kommunikation, som er det bevidste bindeled til omverdenen. Både hjerte/lunger og snakketøj er med andre ord væsentlige, væsentligere end nogensinde. Hvilket i øvrigt ikke overflødiggør organisationers normale politiske, faglige, analytiske og organisatoriske dimension.

Analytisk og visionært er Harrs bog jævnt arbejdende, og den kommer ikke i nærheden af overordnede og farlige spørgsmål om organisationers legitimitet i det hele taget, den danske velfærdsmodels legitimitet og lignende. Og når Harrs hjertebarn er den kommunikative dimension, er det måske ikke så mærkeligt, at bogen er mest engageret, mest konkret og mest direkte vejledende, når Harr beskriver og argumenterer for, hvad han kalder dels »en lidenskabelig politisk kultur«, dels en organisations »pressestrategi«. Det er godt stof.

Harr skriver dejligt og ligeud. Vi får alle direkte tip uden rysten på hænderne. For eksempel: »Hvis ikke ledelsen er den mest kompetente til at bygge bro til resten af omverdenen, skal den interne opposition gøre alt for at skifte den ud«. Men ellers kan bogen med fordel læses af den interesserede leder og lærer som både organisations- og foreningsstof. Og både til højre og venstre for den sags skyld!