Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skarp DLF-kritik af Da Vinci-linjen

Et angreb på enhedsskolen og genindførelse af niveaudelingen. Sådan lød kritikken af den nye Esbjerg-linje for velbegavede unge

John Villy Olsen
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Kay Astrup Christensen
Louise Knuth Pedersen
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Miriam Lykke Schultz
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Thorkild Thejsen
Thorkild Thejsen Tidligere chefredaktør
Tonny Hansen
Start debatten
6. oktober 2009, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

»Da Vinci« var et af de mest omtalte navne på den første dag af kongressen. Både DLF-formand Anders Bondo og formand for Esbjerg Lærerforening Kenneth Nielsen påtalte, at undervisningsminister Bertel Haarder har været i Esbjerg og udtrykt stor jubel over Da Vinci-linjen.

Undervisere nr. 10 2009

»Det er jo ikke tilfældigt, at vi har valgt at have en enhedsskole i Danmark«, påpegede Anders Bondo. »Det er faktisk, fordi vi har fulgt dit gode råd, Bertel, om at vi skal vide, hvad der virker. Og vi ved, at den skole, der giver flest børn det bedste udbytte af undervisningen, faktisk er enhedsskolen. Og man skal passe på ikke at lade sig forblænde af et enkeltstående projekt med ekstra resurser«, sagde han

Kenneth Nielsen, Esbjerg Lærerforening, fortalte, at skolerne i Esbjerg får tildelt bevillinger efter elevtal, og i en situation med frit skolevalg og stærkt faldende børnetal i byen myldrer det med ideer.

»Jeg skal ikke kunne sige, om det alene er de forhold, der har fået en skole til at oprette en sådan linje, men faktum er, at sådan en linje findes«.

»I Esbjerg arbejder alle lærere og børnehaveklasseledere ihærdigt med inklusionsopgaven, også selvom en stor undersøgelse viser, at lærerne føler sig presset af opgaven. Tanken harmonerer imidlertid ikke med, at elever og forældre frit kan vælge, hvilken klasse de vil gå i, for det bliver ofte et fravalg af andre elever«, sagde Kenneth Nielsen, som opfatter Bertel Haarders blåstempling af Da Vinci-linjen som en genindførelse af den niveaudelte skole.

Resolution

Enhedsskolen giver eleverne den bedste undervisning

Danmarks Lærerforening tager afstand fra en organisering af undervisningen, der reelt genindfører den niveaudelte skole. Vi opfordrer politikere og myndigheder til at fastholde enhedsskolen ved at støtte lærerne i deres bestræbelser for at videreudvikle undervisningen til gavn for alle elever. Enhedsskolen er den udelte skole, hvor den årgangsbaserede klasse er den grundlæggende undervisningsenhed. Klassedannelsen kan ikke ske på grundlag af elevernes valg af fag, standpunkt eller evner.

Al forskning viser, at den bedste garanti for gode undervisningsresultater for alle elever er fællesskabet i enhedsskolen, der skaber forudsætningerne for tolerance, samarbejde og opdragelse til demokrati.

Undervisningsdifferentiering skal understøttes og udvikles inden for enhedsskolens rammer, og den enkelte folkeskole skal udvikle sig i tråd med lokale ønsker og behov. Den lokale folkeskole skal fortsat være skolen for alle elever i skoledistriktet.

Hvis jeg var lærer .

». skulle man have et fag om at lege«

Pige i 1. klasse

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skarp DLF-kritik af Da Vinci-linjen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS