"Der er tildelt skolerne resurser svarende til 38 færre stillinger. Det er ikke det samme, som at de skal fyres, for der er nok noget, der kan klares ved naturlig afgang. Men når vi snakker så mange stillinger, kan man nok ikke klare alle ad den vej", siger formanden for Skanderborg-Odder Lærerkreds, Bent Eriksen.
Skanderborg Kommune kører efter den såkaldte kontrakt-model, hvor skolerne bliver tildelt resurser fra centralt hold, men selv står for at forvalte dem. Formanden for Undervisnings- og Børneudvalget, Frands Fischer (S), mener derfor, at det er "en forsimpling" at sige, at der spares lærere væk.
"Som politikere går vi ikke ned i, hvordan skolerne bruger deres penge. Når vi skal spare penge kan vi kun gøre det ved at skære i skolernes timetildeling, men den bliver jo også brugt til SFO, rengøring, vedligeholdelse og så videre. Så hvis skolen prioriterer for eksempel vedligeholdelse, kan det være, det går ud over lærerstillinger. Men det er skolerne selv, der skal udmønte besparelsen", siger han.
Minimumstimetallet skal overholdes
Bent Eriksen er der dog ikke i tvivl om, at konsekvenserne af besparelserne bliver færre lærere per elev.
"Der er flere skoler, der arbejder med ideer om at lave storhold på tværs af klasserne noget af tiden eller at lade en lærer have flere klasser samtidig. Det er konkrete ideer, der er i spil på skolerne", siger han.
Han frygter i øvrigt, at eleverne på mange af kommunens skoler fremover vil modtage det lovmæssige minimum af undervisningstimer - og flere steder også færre.
Fra politisk hold understreger man, at minimumstimetallet skal overholdes.
"Vi har dialogmøder i løbet af foråret, og hvis der er skoler, der ikke mener, at de kan leve op til minimumstimetallet, må vi jo vurdere om skolerne skal have nogle flere penge eller om de skal tvinges til at prioritere anderledes. Skal der flere penge til, bliver det svært at finde dem, men der skal ikke herske tvivl om, at vi skal opretholde det lovmæssige minimumstimetal", siger Frands Fischer.
Hvad elever per lærer-forholdet angår, mener Frands Fischer ikke nødvendigvis, at der er grund til bekymring, hvis besparelserne ender med at koste lærerstillinger.
"Jeg synes, vi skal lidt væk fra at se læringsrummet som en lærer, der står inde i ét rum med x antal elever. Det er klart, at hvis det er sådan vi anskuer vores folkeskoler, så er det nemt at parallelisere det til, at jo færre elever per lærer, jo mere lærer eleverne", siger han.
Løbske budgetter på specialundervisningen
I første omgang var der i budgettet lagt op til en besparelse svarende til 17 lærerstillinger, men nu er der udsigt til en yderligere besparelse på 15 millioner kroner - den skal behandles på et økonomiudvalgsmøde i aften. Dermed vil man komme op på 38 stillingsnedlæggelser.
Den ekstra besparelse skyldes et overforbrug på specialundervisning. Skanderborg Kommune har mange børn og unge i specialundervisningstilbud i andre kommuner. De fleste i Århus, hvor pladserne blevet 20 procent dyrere i løbet af 2009. Desuden har finanskrisen gjort, at mange kommuner har nedsat betalingsfristen, hvilket ifølge Frands Fischer (S) har skabt en pukkel.
"Der er så gået noget tid, inden kommunerne har fået bogført og sendt regningerne efter sammenlægningerne, da der har hersket kaos i den offentlige administration. Det har betydet, at regningen for nogle pladser bliver betalt med et budgetårs forsinkelse. Nu ønsker de fleste kommuner jo så på grund af krisen at kradse pengene ind hurtigst muligt, så nu har vi lige pludselig fået alle regningerne samtidig. Næste år ser det så til gengæld forhåbentlig bedre ud", siger han.
Skanderborg sparer et stort antal lærere væk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.