Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Skalk nummer 3/2007

Klik for at skrive manchettekst.

Tonny Hansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Igennem halvtreds år har historieinteresserede hver anden måned kunnet se frem til, at dette lille blad bragte historien ind ad brevsprækken. Hovedvægten ligger på arkæologi, forhistorisk som historisk, men folkeminder får også deres plads. Der er som regel tale om skæve vinkler på historiske personer og begivenheder, på kanten af det anekdotiske. Som historien om Olav Trygvesons kloge hund eller om den kæmpemæssige sten på stranden ved Helsingør, som Frederik 2. fik flyttet ind til Kronborg (1/2007). Årsagen til, at stenen blev flyttet ind, var sandsynligvis kun for at bevise, at det kunne lade sig gøre, men forfatteren Lone Hvass påviser, at kongens påfund skriver sig ind i en lang tradition af sådanne pralebedrifter. Harald Blåtand fandt for eksempel den, der skulle være blevet til Jellingestenen, på den jyske vestkyst - i hvert fald ifølge Saxo.

Titel: Skalk nummer 3/2007

Type: Tidsskrift

Forlag: Tidsskriftet Skalk

I seneste nummer, 3/2007, skriver redaktøren den korte version af Nationalmuseets historie i anledning af 200-års-jubilæet, og i 3/2006 var der en lille artikel om, hvilken udfordring der ligger i at gøre Frederiksborg Slot til et nationalhistorisk museum for vor tid, frem for at det bliver museum for den tid, hvor det blev grundlagt. Bladet indeholder altså ikke kun benovelse over fine gamle sager, men leverer også tørt krudt til en aktuel debat om historiedidaktik.

Bladets mange forfattere demonstrerer glæden ved at undersøge deres emne til bunds. Og de tilsyneladende perifere fund og begivenheder kitter historiens store linjer sammen til en fascinerende og levende helhed.

Tjek om skolen har husket at forny sit abonnement. Brug bladet (og den reviderede tidstavleplakat) i undervisningen og som oplæg til diskussioner om historiesyn i fagudvalget.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skalk nummer 3/2007

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS