Den lille bog bygger på fotos og malerier, som kan ses i 'J.F. Willumsens Badende børn', 1990, og i 'Fiktion og virkelighed', 1995, begge bøger udgivet af J.F. Willumsens Museum i Frederikssund - samt tre skulpturer af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen fra Thorvaldsens Museum.
Bogen handler om at forholde sig til nøgenhed, både maleriernes og skulpturernes samt jeg-fortællerens.
Selve historien skrives ud fra J.F. Willumsens egne dagbogsoptegnelser fra opholdet i Amalfi i Italien, og den nutidige ramme omkring den er for tynd og virker meget konstrueret.
Skildringen af J.F. Willumsens lange arbejdsproces fra skitse og fotos på stranden til det færdige maleri kan bruges i en samtale med eleverne foran kunstnerens værker. Det gælder også myterne bag Thorvaldsens skulpturer.
Men synes læreren, at det er vanskeligt at konfrontere eleverne med skulpturernes nøgenhed, er det sikkert bedst helt at lade være med at besøge de ovennævnte museer.
For at benytte en del at bogens titel - man skal ikke anvende denne bog til oplæsning eller lade dem læse den selv. Det vil fratage dem lysten til at kigge på kunsten.
Skal - Skal ikke
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.