Skal man kunne krybe før man kan gå?

Betweenager som niårig med seksuel optaget­hed og barneværelset pakket sammen. Ung som 13-årig med fuld adgang til voksenlivets forbrug af tobak, alkohol og måske stoffer.

Voksen som 15-årig og hvad skal det så bruges til? Du har jo prøvet det hele.

Det er i store træk kvintessensen af de pro-vokerende synspunkter i denne debatbog, som gennem aktuelle cases og beretninger om børn, der er blevet ramt af stress, angstanfald eller rodløshed, opfordrer forældre og profes­sionelle til at forsvare barndommen mod den stigende kommercialisering.

De velmenende forældre, som i deres travlhed og forvirring ikke formår at skabe alternativer til de påvirkninger om sexet udse-ende, stort forbrug, optagethed af popstjerner og fester, mobiltelefon (helt ned til seksårige), tv-serier med vold, sex og bestialitet, får en indtrængende appel om at træde i karakter som tydelige, ansvarlige og nærværende voksne. Og de får en håndsrækning i form af eksempler på girafsprogede konfliktløsninger, hvor børn bliver set og hørt, og hvor de voksne sætter grænser for børnenes krav om påklædning, adgang til porno eller alkohol. Beskrivelserne af de konsekvenser, det kommercielle pres har i sit kølvand, er sine steder barsk læsning: Børn med fedme, svag identitet, lavt selvværd og ringe livskompe­tence.

Skolen går naturligvis ikke ram forbi. Efter »Rejseholdet« søndag aften har mangen en lærer måttet droppe sin forberedte mandagsundervisning for at give svar til børnene om alt det, de ikke forstod, men som beslaglagde deres bevidsthed.

Som oplæg til en debat i skolenævn eller på forældremøder er der mange muligheder for at hente udgangspunkter i de mange cases og problemstillinger, forfatteren opstiller.