Skal du tilbage på skolebænken? Her er, hvad en af mulighederne byder på

Trænger du til ny inspiration til din engelskundervisning og til at sparre med kolleger fra andre skoler?

Siden april har du kunnet søge om at få del i de mange millioner til efteruddannelse, som blev afsat i den seneste overenskomstaftale. 

Et af de kurser i engelsk, som er tilskudsberettiget og udbydes på alle professionshøjskoler i landet, er Aktiv læring i engelsk mellemtrin/udskoling – nye veje til engelsk. Kurset strækker sig over to kursusdage og afholdes i efteråret og/eller i starten af 2026. 

På kurset lærer du blandt andet, hvordan du kan stilladsere den nye skriftlighed og booste elevernes ordforråd gennem læsning, hvordan du kan bruge AI i din forberedelse og din undervisning, og hvordan du kan bruge lydfortællinger og producere podcasts. Kursusbeskrivelsen er stort set den samme alle steder, men underviserne er selvsagt forskellige.

Folkeskolen.dk/engelsk har bedt engelsk- og it-konsulent Henriette Hjelm Hansen, der er underviser på kurset på CFU Nord, om at løfte sløret for, hvad kurset i Aalborg kommer til at byde på.

Hun understreger, at selvom kursusbeskrivelsen er enslydende, vil det være forskelligt, hvad der bliver lagt vægt på fra sted til sted. 

”Men det her med, at det er to gange seks timer, synes jeg er guld værd”, lyder det indledningsvist begejstret fra Henriette Hjelm Hansen.

“To hele dage, hvor du får lov at nørde ned i dit fag og lære en masse nyt, som du kan bruge i din undervisning. Det gør også, at der er tid til en snak om, hvad man døjer med i forhold til sine elever lige nu, og hvad man gerne vil vide noget mere om”, siger hun. 

Mange fordele ved podcast

Personligt glæder Henriette Hjelm Hansen sig til at undervise i podcast, AI og graphic novels. 

”Sådan noget som podcast er blevet meget nemmere at have med at gøre rent teknisk, så selv hvis man er lidt teknologiforskrækket, er der ingen grund til at holde sig tilbage”, siger hun.

Eleverne kan i dag bare optage podcasten direkte på deres computere, forklarer Henriette Hjelm Hansen.

Her kan de for eksempel bruge et program, der hedder WeVideo, som ligger på Skoletube. Og har skolen ikke Skoletube, kan man bruge et program, der hedder Audacity.

På kurset vil der i det hele taget være en række bud på, hvad man kan bruge af teknik og digitale løsninger, lover Henriette Hjelm Hansen. 

”For det kan også være en barriere for selv at gå i gang, hvis man skal bruge enormt meget tid på at finde ud af, hvad der findes af gode programmer, og der ikke lige er en anmeldelse”. 

Hun vil også anbefale forskellige instruktionsvideoer i podcastproduktion, og så minder hun om, at eleverne har en anden tilgang til teknologi og ofte også vil kunne hjælpe. 

”De er jo supergode til at hjælpe hinanden og vil sikkert også gerne hjælpe læreren”, siger hun.

Henriette Hjelm Hansen synes, der er mange fordele ved at bruge podcast i undervisningen.

”Først og fremmest får du meget mundtlighed ind, fordi eleverne får lov at tale rigtig meget. De får også lov at lytte og få en multimodalitet ind på en anden måde. Det er motiverende”.

Hun nævner også, at podcast er en fordel for elever, der er ordblinde. 

”De kan ofte være med på et helt andet niveau og for eksempel være supergode til at finde lyde og klippe og den slags”.

Start med at lade dem lytte

Henriette Hjelm Hansen anbefaler, at man altid starter med at lade eleverne lytte til engelske podcasts, inden man sætter dem til at producere selv.

”Det er en god måde at give dem en idé om, hvordan en podcast er bygget op. Og der er rigtig mange gode podcasts til mellemtrin og udskoling, som jo er dem, kurset handler om”, siger hun.

Hun nævner helt konkret en podcast, der hedder Mars Patel, fordi den har et ”helt fantastisk lydunivers med mange lag”.  Den findes på en webside, der hedder Vild med engelsk, som alle skoler kan tilgå. 

”Og på Skoletube er der et rigtig godt lydunivers, som hedder Find the Tune, hvor der er alt fra fugekvidder til musik”, siger hun. 

Hun foreslår, at eleverne laver deres podcasts ud fra en skabelon, så der er nogle rammer i forhold til tema, og hvad podcasten skal indeholde. Det er også noget af det, der bliver gennemgået på kurset. 

Og så anbefaler hun, at man sørger for, at i hvert fald nogle af elevernes podcasts ikke bare ender i den digitale skraldespand, men bliver spillet for andre. Evt. kan man melde dem til at deltage i DM i skolepodcast, som forlaget Alinea står bag, hvor der hvert år til Lærfest kåres et antal vindere.

På kurset skal deltagerne også selv prøve kræfter med at lave podcasts. Men Henriette Hjelm Hansen kan ikke love, at det kommer til at fylde meget. 

”Det er en rig kursusbeskrivelse, så underviserne bestemmer hvor meget tid, der skal bruges på de enkelte delelementer”, siger hun.

Graphic novels og den nye skriftlighed

Noget andet, hun glæder sig til at give noget opmærksomhed, er graphic novels og den nye skriftlighed.

Fra næste skoleår bliver en del af engelsktimerne rykket fra udskolingen ned på mellemtrinnet, men eleverne skal stadigvæk have karakter for deres skriftlige præstation.

Det stiller nogle andre krav til undervisningen i skriftlighed, påpeger Henriette Hjelm Hansen. Hun oplever, at det er noget, mange lærere gerne vil vide mere om. Det vil derfor også være noget, der vil fylde på kurset.

”Jeg tror, at mange engelsklærere på mellemtrinnet synes, det er lidt svært at finde ud af, hvordan de får det skriftlige med. Så det skal vi helt klart have fokus på, og det bliver blandt andet noget med at arbejde med stilladsering og skriverammer”, siger hun.

Her fremhæver hun især graphic novels. 

”De er supergode, fordi der både er billeder og masser af tekst. Det gør, at eleverne næsten glemmer, at de læser en tyk bog. Og der er virkelig mange af dem, som er superspændende og gode. De kan i øvrigt også bruges i forbindelse med lyd, hvor man for eksempel lader eleverne skrive replikker ud fra en graphic novel. I det hele taget synes jeg, vi skal have fokus på, hvordan vi kan koble nogle af tingene sammen”. 

AI i forberedelsen

I forhold til AI vil Henriette Hjelm Hansen gerne tage udgangspunkt i, hvordan man som lærer kan bruge AI i sin forberedelse. 

”Det udvikler sig lynhurtigt, så jeg tænker, at der vil være mange, der gerne vil høre om, hvordan AI kan lette deres eget arbejde eller gøre det sjovere eller mere interessant. Det er der så mange gode redskaber til”, siger hun.

Som eksempel nævner hun, hvordan man kan bruge AI til at lave grammatikøvelser til de tekster, man arbejder med.

“Man kan lynhurtigt uploade en tekst og bede AI om for eksempel at erstatte 10 verber med en streg, og så skal eleverne selv sætte verberne ind i teksten bagefter. Du kan også bruge AI til at lave spørgsmål til teksten i forskellige sværhedsgrader”.

Hvis man har brug for bøger, som man kan kopiere tekst fra, henviser Henriette Hjelm Hansen til siden ESL-bits på Vild med engelsk, hvor der ligger mange engelsksprogede bøger.

Kurset kommer også omkring regler og GDPR, og hvad eleverne må og ikke må med AI, lyder det fra Henriette Hjelm Hansen. 

”Men jeg synes personligt, at fokus skal starte med at være på, hvordan man som lærer kan bruge AI. Andre vil måske vælge at fokusere mere på elevernes brug”. siger konsulenten, der til en vis grad vil lade det være op til kursisterne, hvad der skal være hovedfokus på kurset. 

”At vi har to dage gør, at der er god mulighed for at lægge et program og høre, hvad deltagerne synes, de har mest brug for at blive klogere på i forhold til deres undervisning. Så jeg tænker, at vi vil give dem nogle ideer til at komme i gang på og så høre, hvor vi skal lægge fokus sidste kursusdag”.