Odense Seminariums økonomiske problemer har spillet ind på naboseminariets beslutning om at stå uden for Center for Videregående Uddannelse, CVU, på Fyn. Men der er også andre årsager til, at Skårup efter at langvarige forhandlinger mellem de fynske uddannelsesinstitutioner har valgt at stå udenfor sammen med Odense Socialpædagogiske Seminarium.
"Vi vil gerne en større frihedsgrad. Vi er enige om at lade det her udvikle sig langsomt og starte med et netværk og lade det gro stille og roligt frem", siger Torben Møller Petersen og erkender samtidig, at fremtiden ligger inden for CVU'erne.
"Vi er nødt til at have samarbejds-partnere, hvis vi skal gøre os håb om at få fat i nogle af de midler, som læggges ud", siger Torben Møller Petersen. De to fynske seminarier er gået sammen med en række syd- og sønderjyske seminarier, der også står uden for CVUerne og med Syddansk Universitet om et institut for forskning og udvikling på undervisnings- og pædagogområdet.
Der er konkurrence om de unge på Fyn:
"Og som lærer kan jeg da godt frygte, at man kommer til at bruge så meget tid og krudt på at konkurrere, at det betyder en dårligere efter-. og videreuddannelse", siger Toben Møller Petersen, som også er formand ofr Sydfyns Lærerkreds. Men han tror samtidig på, at de to fynske lærerseminarier nok skal finde ud af at samarbejde i det daglige.
Det var ikke uden en vis nervøsitet, at han var med til at beslutte at stå udenfor det fynske CVU:
"Men det har givet en utrolig gejst på seminariet, at vi har valgt at stå alene. Der er en stor tro på fremtiden", siger Torben Møller Petersen.
Skårup-formand tvivlede på økonomien i fynsk CVU
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.