Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skånsk kommunes skolevæsen er Sveriges bedste

Det svenske Lärarforbundet har valgt Lomma i Skåne som Sveriges bedste skolekommune. Opskriften er engagement, klare mål, høje forventninger, samt politikere, der ikke blander sig for meget, siger formanden for børne- og uddannelsesudvalget .

Tonny Hansen
2 kommentarer
19. oktober 2007, kl. 15:58

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

"Vi har et fantastisk personale, engagerede forældre, dygtige børn, og så har vi politikere, som ikke blander sig for meget. Vi har sat nogle rigtig fine mål, og så må man bruge de midler man vil for at opnå dem", siger udvalgsformand Kristina Kinnman-Starck til dagbladet Sydsvenskan som kommentar til at Lomma kommune for anden gang på fire år er udpeget af Lärarförbundet som Sveriges bedste skolekommune.

Kriterierne for Årets Skolekommune

Lärarförbundets formand Eva-Lis Preisz fortæller, at Lommas topplacering skyldes elevresultater i topklasse, takket være veluddannede lærere og satsninger på skolen. Men der er også svage punkter: "Antallet af lærere i forhold til elevtallet er for lavt i Lomma. Det burde I have råd til at forhøje", sagde lærerformanden ved prisoverrækkelsen, ifølge forbundets hjemmeside.

Lærernes løn indgår i vurderingen

Lärarförbundet vurderer tolv forskellige faktorer. Det drejer sig for eksempel om resurser til undervisningen, andelen af uddannede lærere, og hvor mange lærere, der er ansat i forhold til børnetallet. Lærerlønninger, som i Sverige forhandles for den enkelte lærer, samt vurderinger af kommunens evne til at leve op til gældende aftaler indgår også, ligesom man lægger vægt på elevernes afgangskarakterer og videre uddannelsesforløb. Oplysningerne stammer fra Skolverkets officielle statistik og Lärarförbundets egne undersøgelser.

Lomma kommune, der har knap 20.000 indbyggere, har allerede en gang tidligere, i 2003, været Sveriges bedste skolekommune. Nabokommunen Lund, der var topscorer i 2004, blev i år nummer to. Også tredjepladsen blev besat af en skånsk skole, nemlig Båstad.

Lärarförbundet offentliggør listen over de femten bedste skolevæsener, samt den kommune, der har avanceret mest på ranglisten siden sidste år. Det var i år Motala kommune. De øvrige kommuner får hver for sig besked om deres placering.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skånsk kommunes skolevæsen er Sveriges bedste

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS