Simpelt elevspørgsmål gav afsæt til årets bedste bachelorprojekt

Hidtil har Lærerprofession.dk afholdt sin årlige prisfest i København, men i eftermiddag lagde professionshøjskolen Via i Aarhus hus til, da vinderne i tre kategorier blev kåret. Men festen handler ikke kun om at hædre de bedste lærerstuderende og diplomstuderende. Den skal også åbne skolernes øjne for, at de får lærere ud med en viden, som de kan drage nytte af.

”Vores undersøgelse blandt dimittender viser, at det er begrænset, hvor mange skoler der spørger til jeres bachelorprojekter. Det burde I blive spurgt til, for I er hver især blevet specialister på et særligt område, og det kan med fordel implementeres i skolens praksis. For mange er I usynlige eksperter, men i dag fejrer vi jer for jeres gode arbejde”, sagde fungerende uddannelsesleder i Aarhus og dekan for læreruddannelsen på Via Elsebeth Jensen i sin velkomsttale.

Lærerprofession.dk drives af landets professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen i fællesskab. På vegne af ejerne understregede chefredaktør Andreas Marckmann Andreassen, at prisfesten fejrer lærerprofessionen, faget og fagligheden.

”En god lærer står altid på sin faglighed. Pædagogik, didaktik, klasseledelse, læringsopgaven og folkeskolens formål. Alt det, som gør jer i stand til at inspirere og løfte eleverne. Det er en svær opgave, og derfor er den vigtig”.

At være lærer er noget af det mest meningsfulde, han kan forestille mig.

”Jeg husker stadig tydeligt de lærere, som gjorde en forskel for mig. En lærer, der ser eleven, inddrager eleven, udfordrer eleven. Det hele solidt funderet i den faglighed, vi hylder i dag”, sagde chefredaktøren.

Zoomer ind på skolens kerneopgaver

Undervisere og censorer på henholdsvis læreruddannelsen og den pædagogiske diplomuddannelse indstiller projekter til prisfesten. I år var der kommet 58 indstillinger til prisen for årets bedste bachelorprojekt og ni til bedste pædagogiske diplomprojekt. I bedømmelsen lægges der vægt på originalitet, potentiale til at inspirere andre lærere og godt håndværk.

”Vi ser en tendens til, at opgaverne zoomer ind på skolens kerneopgaver og har fagundervisning i fokus. I matematik forholder de studerende sig undersøgende til faget, og i dansk diskuterer de fagets ramme, eller at eleverne skal røre sig. I naturfag interesserer de sig for dannelse, og i de æstetisk-praktiske fag insisterer de på, at faget bliver taget alvorligt. De markerer en faglighed”, sammenfattede lektor, ph.d. Solveig Troelsen, som er projektleder for Lærerprofession.dk.

Inden Sofie Lippert (SF), næstformand for Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg, skulle uddele priser til de tre bedste bacheloropgaver, holdt hun tale om, at der svinger et pendul over uddannelsespolitikken og måske i særlig grad over læreruddannelsen.

”Det svinger mellem teori og praksis, alt efter hvad politikere og den offentlige opinion mener, der skaber den bedste undervisning. For ti år siden gik debatten på, om det ikke ville være bedre med en femårig læreruddannelse på universiteterne, sagde Sofie Lippert og fortsatte:

”I dag skal nærmest ingen uddannelser være femårige, for jo før du kan komme i arbejde, desto dygtigere er du. Det rammer også professionsuddannelserne. Jeg hører hvisken i krogene om, at de skal være kortere, og nogle fnyser om, at de vil skære bacheloropgaven på læreruddannelsen væk, fordi det tager et halvt år at lave den”.

Federe at stå med en regnorm i hånden

Så vidt er det ikke kommet endnu, så tiden var inde til, at Sofie Lippert kunnet overrække prisen for årets bachelorprojekt til Laura Stæhr Tranevig, som har taget sin læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole. Hendes projekt handler om, hvordan børns natursyn kan styrkes ved at inddrage naturen i undervisningen.

Det har hun blandt andet undersøgt ved at interviewe og videofilme elever fra 1. og 2. klasse og ved at lade dem rangere billeder efter, hvad de vurderer, er mest og mindst natur. Hun observerede også elever i en klasse, hvor undervisningen var flyttet ud i naturen.

”Projektet begyndte med, at en elev spurgte: ’Hvorfor skal vi ud i naturen? Kan vi ikke lige så godt lære om tingene i klasselokalet?’ Jeg satte mig for at undersøge elevernes syn på naturen, og det viste sig, at de ofte forbinder naturen med træer og buske. Men også, at man kan bruge naturen til at spise og til at bygge huse”, fortalte Laura Stæhr Tranevig i sin takketale.

Lysten til at dykke ned i naturdannelse og børns relation til naturen kommer fra hendes mange års engagement som spejder og leder af spejdere i Farum.

”Jeg undersøgte nærmere, hvordan man kan arbejde med naturdannelse, og hvilke relationer børn kan danne med naturen. At stå med en regnorm i hånden er federe end at læse om den i klassen”, sagde Laura Stæhr Tranevig, som nu er lærer på Syvstjerneskolen i Værløse.

Det kan lykkes at få de svageste elever med

Prisen for årets diplomprojekt gik til Sanne Sigaard Hansen, som er lærer og matematikvejleder på Virum Skole. Sammen med en kollega har hun arbejdet med at få matematisk svage elever til at forstå undervisningen.

”På vejlederuddannelsen fik jeg at vide, at specialundervisning uden for klassen ikke virkede. Derfor begyndte vi at udvikle understøttende undervisning i matematik. Da jeg så skulle skrive min pædagogiske diplomopgave kom jeg i tanke om, at jeg var ved at omlægge undervisningen for 400 elever i indskolingen”, uddybede Sanne Siggaard Hansen i sin takketale.

Ideen er, at alle børn være aktive og tænke selv, så i stedet for et matematikstykke kan eleverne få et problem, som de skal løse via matematik. De er så selv med til at tænke sig frem til, hvordan det kan gøres. Samtidig kan lærerne have en dialog med eleverne om, hvorfor andre måske har et andet bud. På den måde er eleverne aktive og forstår, hvorfor de gør tingene.

”Jeg brugte opgaven til at undersøge effekten af det, vi lavede, og jeg har fundet ud af, at det kan lykkes at få de svageste elever med, men også at det er svært at omlægge undervisningen. Det er ikke nok, at jeg gør det. Jeg skal have mine kolleger med”, sagde Sanne Siggaard Hansen.

Med drama siger Rødhætte fejlene på tysk

Trine Stoustrup Jakobsen, som har uddannet sig til lærer på Via i Aarhus, modtog en særpris, hvis tema står på festens dagsorden tre år ad gangen. I år var temaet for første gang sprog i skolen, og hvordan sprogundervisningen kan udvikles. Det gælder både flersprogethed, fremmedsprog, dansk som andetsprog, modersmål, sprog og læring og sprogvanskeligheder.

Trine Stoustrup Jakobsens projekt handler om, hvordan drama kan bruges i tyskundervisningen til at styrke elevernes sprog og motivation for at lære tysk. Hun delte blandt andet eleverne i en 10. klasse i to grupper. Mens den ene blev undervist ud fra en dramapædagogisk tilgang, fungerede den anden som kontrolgruppe. Begge arbejdede med Den Lille Rødhætte med fokus på at tilegne sig et større ordforråd. Efter to dage blev eleverne testet, og gruppen med dramatilgangen klarede sig bedst, selv om de to grupper inden forløbet havde været cirka lige dygtige i en lignende test.

”Jeg har mødt mange elever, som siger ’Øv, tysk’. Men hvis man laver drama, glemmer man at fokusere på, at sproget skal være korrekt. Samtidig bliver det Rødhætte, som begår fejl og ikke eleven selv. Så tør eleverne tale tysk, og de lærer nu engang sproget ved at tale det”, sagde Trine Stoustrup Jakobsen om effekten af den dramapædagogiske tilgang.

Hun er nu lærer på Hestlund Efterskole i Bording og bruger ikke nær så meget drama, som hun kunne tænke sig. Dermed er hun landet i samme båd som andre tysklærere, der siger, at de ikke har tid til at bruge drama. Det ærgrer hende.

”Vi skal ikke kun lave drama, men hvis vi drysser det ud, bliver det mega fedt at lære tysk, fordi det bliver legende”, sagde Trine Stoustrup Jakobsen i sin takketale.

Prisvinder vandt også for sin formidling

Anders Marckmann Andreassen uddelte Folkeskolens formidlingspriser. Her vandt

Laura Stæhr Tranevig igen i kategorien for bachelorprojekter. Ligesom hendes opgave tog chefredaktøren udgangspunkt i elevens spørgsmål: 'Hvorfor skal jeg ud?'

”Det er et spørgsmål, som lærere har brug for gode svar på, hvis børnene skal få den naturforståelse i skolen, som gør dem til hele og dannede mennesker med det helhedssyn, alt for mange børn desværre ikke får derhjemme. Hvert tredje barn kommer kun ud i naturen én gang om ugen eller mindre”, sagde Andreas Marckmann. Laura Stæhr Tranevig vandt formidlingsprisen, fordi ”opgaven er skrevet i et levende sprog helt fra start, eksemplerne er konkrete, og brugen af visuelle virkemidler er usædvanligt velvalgt hele vejen igennem”.

”Det er forbilledligt, at Laura Stæhr Tranevig har formidlet opgaven så lettilgængeligt. Alle kan være med, og jeg håber, at opgaven sætter et aftryk derude”, sagde Andreas Marckmann Andreassen.

Lærer udfordrer mundtligheden i matematik

Blandt de pædagogiske diplomprojekter gik formidlingsprisen til lærer og matematikvejleder Erik Bols Østergaard, sluttede sin diplomuddannelse på Via University College med et projekt om, hvordan fokus på det talte sprog i matematik kan skabe mere læring hos eleverne.

”Allerede i indledningen er vi helt inde i klasselokalet. Men noget er ikke, som det plejer at være. Erik Bols Østergaard har nemlig valgt at tage tavler og tuscher i brug for at skabe et Tænkende Klasserum, hvor mundtligheden fylder mere i matematikundervisningen, end den plejer”, fortalte Andreas Marckmann Andresassen.

Han tror, at prisvinderen fra friskolen Klippen i Voel ved Silkeborg har ret.

”Der er et stort uforløst potentiale i at udfordre den klassiske matematikundervisning, som risikerer at være meget skriftlighedsbaseret. Og hvis jeg ikke troede det, før jeg gik i gang med at læse opgaven, blev jeg da overbevist. Med et solidt fundament af egne erfaringer, velvalgt teori om mundtlighed i pædagogisk forstand og matematikkens særlige sprog og nogle usædvanligt konkrete bud på modeller og løsninger, der kan virke i virkeligheden, er det lykkedes Erik Bols Østergaard at lave en vigtig og velformidlet opgave”, sagde Folkeskolens chefredaktør.

Udover formidlingsprisen vandt Erik Bols Østergaard andenpræmien i konkurrencen om årets bedste pædagogiske diplomprojekt.

I næste nummer af Folkeskolen sætter Laura Stæhr Tranevig og Sanne Sigaard Hansen flere nuancer på deres vinderopgaver om henholdsvis at inddrage naturen og arbejde med problemløsning i matematik.