Kommunen benytter sig af udfordringsretten, når den vil søge generel dispensation fra reglen.
"Vi vil gerne lave nogle rammer for skolerne, så man kan udvikle sig pædagogisk, og vi synes, at den her regel om de 28 elever i en klasse er værd at udfordre", siger formand for børne- og ungeudvalget i Silkeborg Kommune, Søren Kristensen fra Socialdemokratiet.
Skoler skal frit kunne organisere undervisningen
For eksempel mener han ikke altid, det er hensigtsmæssigt at dele 29 elever i to klasser med henholdsvis 14 og 15 elever.
"Det kunne være, man på skolen havde en anden ide om, hvordan man vil organisere undervisningen", siger han.
Ifølge folkeskoleloven må der maksimalt være 28 elever i en klasse ved skoleårets begyndelse. Dog kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde tillade op til 30 elever i en klasse.
Men reglen om de 28 elever sætter en meget firkantet ramme for udvikling af undervisning og læringsmiljø, og fordelen ved de større klasser kan for eksempel være, at der er større mulighed for at få nogle elevgrupper, som kan lære af hinanden, mener Søren Kristensen.
"I de små klasser ser vi ofte, at man får nogle meget små pige- eller drengegrupper. Når klasserne er større, er der også god mulighed for, at man får nogle større grupper, som vil kunne have gavn af hinanden".
Han mener desuden, man med de større klassestørrelser får mulighed for at organisere undervisningen på flere forskellige måder og lave holddeling på nye måder.
DLF: Det udvander folkeskoleloven
Kommunens planer om at søge generel dispensation for klassekvotienten er nye for formanden for Silkeborg Lærerforening, Johnny Specht, som ikke kender meget til kommunens drøftelser om emnet.
"Men jeg synes ikke, det er nogen god idé. Det er en udvanding af folkeskoleloven, som kan være problematisk", siger han.
Han har en klar opfattelse af, at det er økonomiske begrundelser, der ligger til grund for planerne, og kan ikke umiddelbart se nogle pædagogiske fordele ved at lave større klasser.
"I folkeskoleloven er der mulighed for på et givent tidspunkt at lave holddeling, og man kan jo godt have hold, der i perioder er på mere end 20 elever. Når man søger om det her, så virker det som om, det er mere permanent, og det synes vi, er problematisk", siger han.
Der er skoler i kommunen, som vil benytte sig af muligheden for at lave større klasser, vurderer lærerformanden, og de permanent større klasser vil reducere den tid, som hver enkelt elev har sammen med en lærer.
"Nogle af de pædagogiske ulemper, der er ved at have rigtig mange elever i klasserne er, at det begrænser de pædagogiske muligheder for at komme rundt til eleverne", siger Johnny Specht.
Kommunen: Det handler ikke kun om økonomi
Børne- og ungeformand Søren Kristensen afviser dog, at det skulle være økonomien, der er afgørende for ønsket om at udfordre reglen om klassekvotienten.
"Det er vigtigt at understrege, at det her ikke kun har noget med økonomi at gøre. Det handler også om pædagogisk udvikling. Det har været meget magtpålæggende for os, at når vi skal i gang med en større økonomisk udfordring i Silkeborg, så skal vi også lave pædagogisk udvikling", siger han.
Hvis kommunen får dispensation fra reglen vil man lade det være op til den enkelte skole, om man vil benytte sig af muligheden.
Silkeborg vil have flere elever i klasserne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.