Kommunen begrunder ansøgningen med, at der er både økonomiske og pædagogiske gevinster ved større klasser. Den opfattelse deles ikke på to af de skoler, der har mange årgange på 29 til 35 elever. Her mener skolelederne, at kommunens ansøgning om dispensation for max-antal elever i klasserne mangler pædagogisk fundament.
"For mig at se er ansøgningen udelukkende et ønske om en strukturændring. Der er ingen kvalitet. Der er ingen indholdsdiskussion", siger skoleleder på Voel Skole, Steen Andersen. Han mener, at de pædagogiske gevinster er til at overse.
"Alle undersøgelser peger på, at det vil betyde en forringelse af undervisningen, og i forhold til diskussionen om rummelighed er det klart en forringelse. At skulle rumme specialklassebørn i en klasse med 35 elever bliver ikke sjovt,", siger han.
En mulighed for at få pengene til at slå til
På Bryrup Skole afviser man ikke at gøre brug af dispensationen, men det skulle være af økonomiske hensyn.
"I nogle enkelte situationer kan det være en mulighed, men så er det fordi, man er tvunget til det af de økonomiske forhold. Det er absolut ikke ønskværdigt, men det giver mig da en ekstra mulighed for at få pengene til at slå til", siger skoleleder Poul Markussen.
Han understreger, at der er grænser for, hvor meget af pædagogikken han vil ofre af økonomiske hensyn.
"Der er en nedre grænse for, hvad man som skole kan tillade sig at udbyde pædagogisk af hensyn til økonomien. Jeg skal som skoleleder kunne sige: 'Det her kan jeg godt være pædagogisk bekendt'".
Muligheder inden for folkeskoleloven
Begge skoleledere påpeger, at det allerede er muligt at lave storhold på tværs af klasseskel i halvdelen af undervisningstiden. Det gør begge skoler brug af.
"Vi arbejder allerede med storhold i vores indskoling. Hver morgen har vi 100 børn samlet, så vi vil gerne ny pædagogik og arbejde på tværs af klasserne. Men vi synes at større klasser er unødvendige", siger Steen Andersen.
Han tilføjer, at skolen, inden for rammerne af folkeskoleloven, i visse tilfælde gør brug af dispensation for klassestørrelse ud fra en vurdering af det enkelte tilfælde:
"Vi har en fjerdeklasse, der bliver 29 elever, og der søger vi dispensation i forhold til folkeskoleloven, som den er nu. Muligheden ligger der jo i dag indtil den 30. elev."
Mangelfulde fysiske rammer
Både på Bryrup Skole og Voel Skole mener man, at der ud over pædagogiske udfordringer er problemer med de fysiske rammer i forbindelse med en øgning af klassestørrelserne.
"Vores skole er bygget i 60'erne ud fra den måde, man tænkte skole på dengang. Vi har mange små klasselokaler, så der er et rent fysisk problem", siger Poul Markussen
Steen Andersen melder om samme udfordring.
"I forhold til det rent praktiske, så har vi ikke lokaler til det. Vores lokaler er ikke store nok og er slet ikke beregnet til den type undervisning", siger han.
Silkeborg: Skoleledere skeptiske over for større klasser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.