Silkeborg-lærer på ekspedition

Den 29-årige lærer Michael Bank fra Silkeborg blev færdiguddannet i sommer, men han får ikke set et dansk klasseværelse foreløbig. Han skal med på den fire måneder lange Ekspedition Sirius 2000 i Nordgrønland. Her får han selskab af blandt andre kronprins Frederik. Ekspeditionen starter i februar, men allerede nu rejser Michael Bank til Grønland for at træne de cirka 45 slædehunde, ekspeditionen skal bruge på turen.