Nanna Ditzels høje stol fra 1955 er på listen for sin skønhed og enkle og funktionelle form – selvom den i 2002 blev taget ud af handlen, fordi den kan vælte. Legoklodsen, der så dagens lys i 1958, er på listen, fordi man kan bygge alt af Lego-klodser, man kan gøre det sammen eller hver for sig – og så går byggeriet ikke fra hinanden undervejs. Og byggelegepladsen, som landskabsarkitekten C. Th. Sørensen fandt på i 1931 er med som en af de helt store ideer i dansk kultur med gyldighed i hele verden
Den børnekanon med 12 uomgængelige værker skabt specielt for børn, som kulturminister Brian Mikkelsen i dag har præsenteret, var ikke en del af den oprindelige kanon-plan, men opstod undervejs i projektet med bidrag fra de voksnes kanonudvalg:
"Det vil sikkert undre nogen, at en historie fra ugebladet Anders And & Co. er inkluderet på listen", skriver forfatteren og musikeren Henrik Marstal fra musikkanonudvalget i sin præsentation af kanonen.
"Det skyldes ikke blot, at bladet siden dets udgivelse i 1949 har tiltalt børn og deres forældre, men også, at bladet har en særlig dansk vinkel. Hæfterne om beboerne i Andeby blev nemlig gennem en lang periode produceret i blandt andet Danmark og herfra eksporteret til resten af verden. At bladet er medtaget på listen, skyldes nu også, at hovedpersonen selv – til trods for sin amerikanske herkomst – forekommer at være udpræget dansk med sin humørsyge, sin ugidelighed og sin konstante mistro til alle tænkelige autoriteter".
Kanon for børnekultur:
Byggelegepladsen
'De små synger'
'Palle alene i verden'
'Anders And og den gyldne hjelm'
Høj stol
Legoklodsen
'Silas og den sorte hoppe'
'Halfdans ABC'
'Kaj og Andrea'
'Go' søndag mor'n'
'Gummi-Tarzan'
'Nøddeknækkeren' (hiphopudgave 2003)
Silas, Anders And og Gummi-Tarzan i børne-kanon
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.