Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Sila

Klik for at skrive manchettekst.

Helle Friis Mikkelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Fortællingen lægger sig tæt op ad det traditionelle grønlandske sagn om Havets Mor, der som straf for menneskets dårlige behandling af naturen samler havets dyr i sit lange hår, så mennesket må sulte og dermed angre sin hensynsløse opførsel.

Titel: Sila

Forfatter: Lana Hansen

Oversætter: Georg Olsen

Pris: 175 kroner

Sider: 60 sider

Type: Bog

Forlag: Milik publishing

I denne moderne tolkning møder vi drengen Tulugaq (hvis navn betyder ravn). Tulugaq forestiller sig ofte, at han er en ravn, og på en (drømme?)rejse møder han Indlandsisens Ånd, der beder ham om hjælp til at formilde Havets Mor. Han skal skænke hende gaver og rede hendes lange hår, som er beskidt og uglet på grund af affald og forurening. Lykkes dette, vil Havets Mor igen kunne beskytte naturen og sikre verdens overlevelse.

Rejsen bliver farefuld, men Tulugaq fuldfører opgaven. Ved slutningen flettes Tulugaqs fantasiverden sammen med virkeligheden, idet pigen, han er forelsket i, viser sig at være selveste Havets Mor. Denne pointe tilfører fortællingen en god og overraskende dramatik og forbinder på interessant vis den klassiske grønlandske mytologi med højaktuelle problemstillinger.

Bogen vil være velegnet til oplæsning på mellemtrinnet, både som oplæg til en diskussion om klimaet og som en øjenåbner i forhold til grønlandsk mytologi.

Fortællingen er løbende illustreret af fine akvareller, som i farvevalg og motiv udtrykker både poesi og dramatik. Bagest i bogen findes yderligere oplysninger om det oprindelige sagn om Havets Mor, om klimaforandringer og helt konkrete råd om, hvordan vi hver især kan leve mere miljøvenligt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sila

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS