Bogen retter sig ikke mod noget fag i folkeskolen, men for den lærer, der vil arbejde med kommunikation, selvværd og socialt samvær(d) i sin klasse, har den en ligefrem og letlæst form, som vil kunne anvendes i 9. og 10. klasse. Den har mange eksempler fra dagligdagen, der kan danne grundlag for drøftelser i klassen, og frem for alt har den syv øvelser og rollespil med tilhørende vejledninger, som vil kunne gennemføres i mange klasser.
Stoffet er opbygget i korte, overskuelige afsnit. Ind imellem behandles - i mere lærebogspræget form - emner som adfærdsmåder, personlige rettigheder, assertive færdigheder, kritik og feedback, samtalen, selvtillid og selvværd.
Bogens assertive budskaber er ikke alene møntet på eleverne. De kan selvfølgelig også tænkes at have bud til lærere, der måske ikke altid lever op til deres egne idealer om at kunne sige nej uden at føle skyld, at tiltage sig ret til at sige fra, til at føle sig stolt over egne præstationer eller til at prioritere egne ønsker og behov.
Sig hvad du mener
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.