"Der skulle gerne ske noget her til allersidst, men tidligere tiders højder når vi ikke", erkender Thomas Andreasen.
I Næstved, hvor han selv er kredsformand, er stemmeprocenten pt 43,7 (find link stemmebaromenteret til højre for denne artikel).
"Det er meget forskelligt fra kreds til kreds og fra arbejdsplads til arbejdsplads, og det tror jeg ikke er udtryk for, at lærerne er forskellige - det må handle om, hvor meget man har fået drøftet og debatteret til, om det er noget, man har en kultur for", siger Thomas Andreasen.
2011: Hovedstyrelsesvalg giver grund til selvransagelse
"Når jeg spørger, svarer folk, at det handler om travlhed, men at de nok skal få det gjort. Men hovedstyrelsen kan nok virke lidt fjern i forhold til dagligdagen på skolen", siger Thomas Andreasen og opfordrer kollegerne til at få klikket sig ind på dlf.org:
"Det er meget vigtigt, at DLF's ledelse står på så solidt et mandat som muligt, for som jeg bedømmer det, står vi over for mange udfordringer. Det er vigtigt for den vægt, DLF's beslutninger har, at medlemmerne har givet til kende, hvem de ønsker skal stå i spidsen".
Hvis kun omkring en tredjedel af lærerne deltager i valget, mener Thomas Andreasen, at den nye hovedstyrelse skal tage en drøftelse af, hvordan man kan få stemmeprocenten op, mens valget stadig er "varmt" i hukommelsen.
Sidste chance: "Vi skal over stemmeprocenten fra sidst"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.