Shawarmarama

Dansklærerforeningen har med sin sidste nye billedroman lavet et scoop af de helt store. "Shawarmarama" indtager en helt særlig position i udvalget af lærebogsmaterialer, fordi den er så gennemført, grundig og grænsesøgende i såvel form som indhold. Denne fine lille roman er eleverne med på omgående, for de vil sandsynligvis kunne læse og forstå den på en helt anden måde end læreren – spørgsmålet er, om læreren i det hele taget kan læse den? For her er tale om sprogkoder og sprognormer, som ligger langt fra den helt almindelige lærers ordforråd. Og det fine af det hele er, at romanen selv trækker en grænse for, hvilke ord og udtryk der kan bruges – et citat fra indledningen: "Hey Puma. Gi mig en jay". "Biiip dig, kelling! Du kan få en Nik . og en dick". "Wolla, gi mig en rigtig jay! Skaik ha nogen dick! Heller ik noget biiping Nik&Jay. Wolla, det' biiping bøssemusik!"

For at kunne forstå denne indledning og have lyst til at læse videre er det afgørende vigtigt, at eleverne har en viden om sprog og sprogs foranderlighed for at knække koden.

Det er en af grundene til, at "Shawarmarama" er så velegnet i undervisningen og på det kraftigste skal anbefales som en tekst, som alle elever fra 5. klasse til 10. klasse kan have stort fagligt udbytte af at læse og forholde sig til. Bemærk, at den også kan bruges til de ældste elever – selvom billedromanerne primært henvender sig til eleverne på mellemtrinnet.

Spørgsmål som "Hvad skal der til for, at vi kan læse og forstå selve indholdet af teksten?" og "Kan man skrive sådan?" vil være oplagte i danskundervisningen med denne roman.

Dertil kommer, at læreren også kan arbejde med oplæsning som danskfaglig disciplin og diskutere, hvordan de forskellige sprognormer, som er i spil i teksten, skal lyde.

Der findes ikke ret meget materiale, der gør, at læreren i den grad kan fokusere på sproget og gøre sproget til omdrejningspunkt for undervisningen, men med "Shawarmarama" får læreren denne helt unikke mulighed, fordi sproget i billedromanen netop er nutidigt.