Ifølge regeringsudspillene 'En skole i bevægelse' og 'En god start til alle børn' skal der skabes større helhed mellem sfo og skole. Der skal udformes læreplaner på daginstitutionsområdet, som samordnes med skolens undervisning. Samtidig skal sfo kunne tilbyde lektiehjælp og spille en mere fremtrædende rolle i indsatsen for samfundets socialt dårligst stillede børn. Med støtte fra Pædagogisk Medhjælper Forbund har DPU-forskerne professor Peter Allerup og lektor Søren Langager sammen med pædagogisk psykolog Ole Robenhagen undersøgt holdningerne hos 371 sfo-ledere, 388 skoleledere og 583 pædagogmedhjælpere.
Ifølge sfo-lederne er der allerede i dag et formaliseret samarbejde mellem skole og sfo på en række områder. Men en egentlig 'skolificering' af skolefritidsordningerne bør ikke komme på tale. Sfo-lederne mener, at tiden i fritidsordningen spiller en vigtig rolle for børnenes sociale udvikling, og de oplever, at mange børn, der har det svært i skolen, ser ud til at trives bedre i skolefritidsordningen.
Kun 44 af de 388 skoleledere i undersøgelsen er enige med pædagogerne i synspunktet, at det er godt for børn, at deres dagligdag er præget af forskel på skole og sfo, viser undersøgelsen, der er offentligjort som rapporten 'Sfo under forandring samordning med skolen, pædagogiske funktioner og pædagogmedhjælpernes opgaver', som er udkommet på DPU's forlag.
Sfo-ledere: Nej til mere skole i fritiden
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.