SFI: Flere undervisningstimer virker

SFI-temaet om undervisningstimer og elevpræstationer er udarbejdet af seniorforsker Vibeke Myrup Jensen og Kasper Skou Arendt fra SFI.

I det 7 sider lange tema afslutter de: "Forventningen er med andre ord, at skolereformen vil kunne hæve elevernes kundskaber, hvis det gøres på den rigtige måde. Hvad den rigtige måde præcis er, kan forskningen ikke anvise på nuværende tidspunkt, andet end at et positivt udbytte af den længere skoledag stiller krav til både undervisningens form og indhold og til, at man er opmærksom på elevernes trivsel. Forskningen peger dog også på, at skolerne er gode til selv at løse den opgave".

Hvad er den klare konklusion?

"Den er, at flere studier viser, at antallet af undervisningstimer har haft en betydning, og at selv små ændringer i timetallet gør en forskel. Men samtidig er det også vigtigt at tænke på, at alle undersøgelser er fra tiden før reformen, og skolen ser meget anderledes ud nu, så det er ikke 100 procent sikkert, at vi ville se det samme resultat, hvis vi undersøgte det nu", siger seniorforsker Vibeke Myrup Jensen.

Leder: Den store løgn

"Vi ved også, at nogle undervisningsmetoder virker bedre end andre. For eksempel har tutoring en klar effekt - det er en slags intensiv lektiecafe, hvor én lærer underviser én elev, eller hvor én lærer for eksempel underviser tre elever. Dét virker. Så samlet set ved vi, at både timetallet og undervisningsmetoder kan have en betydning for, hvordan eleverne klarer sig".

Forskellige konklusioner

I temaet har SFI set på mange eksisterende studier - alle fra før folkeskolereformen. I afsnittet "opsummering og anbefalinger" skriver forskerne: "Vi ved dog stadig meget lidt om, hvordan flere undervisningstimer påvirker andre relevante resultatmål end elevpræstationer (…) flere undervisningstimer styrker elevernes læsefærdigheder samtidig med, at det reducerer trivsel blandt drenge". De skriver også, at "eksisterende studier giver forskellige konklusioner".

"Ingen studier analyserer dog den længere skoledag efter folkeskolereformen, og alle tager udgangspunkt i et timetal, der er lavere end det, vi har i folkeskolen i dag", står der også i hovedkonklusionen.

Minister protesterer over timetals-konklusion

Vibeke Myrup Jensen fortæller, at ingen har bestilt dette arbejde hos SFI. Temaerne er noget nyt, som SFI selv lancerer, og der vil komme nogle stykker hvert år om forskellige emner. Et tema om skoleledelse er for eksempel undervejs.

Forskellige fløje

Ifølge OECD ligger Danmark nu højest i timetal - langt højere end lande, vi ellers sammenligner os med. I SFI-temaet står, at det ofte fører til en ophedet debat, når timetallet i grundskolen diskuteres, "da flere undervisningstimer både har en række fordele og ulemper".

I henviser til danske resultater som studierne af Allerup, Mejding og Rønberg fra 2012, hvor forskerne konkluderer, at antallet af undervisningstimer i matematik og dansk ikke er afgørende for elevernes testresultater i matematik og læsning. Hvad mener du om det?

"Jeg vil ikke kritisere deres analyse, men der blev fokuseret for meget på, hvad de havde fundet i Timss-resultaterne (matematik-undersøgelse). Man skulle have set bredere på forskellige undersøgelser".

Forskere trækker tæppet væk under Antorini

Men John Hattie er jo nået frem til de samme resultater. Er det da forkert, mener du?

"Hattie er jo lidt på samme fløj, men jeg ved ikke, hvordan han har analyseret det. Generelt handler forskellene om, hvilke metoder man anvender. Det er meget svært at måle, fordi meget andet end antallet af undervisningstimer kan påvirke resultatet".

På samme fløj, siger du. Er der da tale om religion eller meninger på forskellige fløje?

"Nej, men det er en svær debat. Forskningen bliver meget "på den ene side" og "på den anden side". Selv som fortaler for folkeskolereformen kan man ikke bare sige, at flere undervisningstimer virker. Der er ikke tale om at one size fits all. Flere undervisningstimer har forskellige resultater for forskellige elever. Vi vil gerne have noget mere systematiseret evaluering, så vi får bedre viden om, hvad der virker for hvem", siger Vibeke Myrup Jensen.

Så I ønsker jer mere forskning?

"Ja, jeg ønsker mig, at der i højere grad er mere systematisk vidensopsamling omkring alle de initiativer, der sættes i gang ude på skolerne. Det vil vi da gerne ind over. Vi vil gerne se, hvad der virker og hvad der ikke virker".

Læs SFI-tema via link til højre for artiklen